Ekstra Bladet

KONKURSER, SKATTEGÆLD OG ØKONOMISK KRIMINALIT­ET

-

Jens Peter Svendsen skabte sig et navn som en vaskeægte krejler, og navnet Låsby-Svendsen får formentlig en klokke at ringe hos de fleste danskere.

Igennem 70 år skabte han sig en stor karriere på at handle med alt mellem himmel og jord på landets markedspla­dser: Lige fra heste og ’ ægte’ tæpper til biler og sildeensil­age.

Der hersker dog heller ingen tvivl om, at Jens Peter Svendsen ofte var i medierne med mindre heldige sager:

I 1968 gik krejleren konkurs første gang på grund af en skattegæld, men det var ikke den eneste gang. ❘ 2009 blev han igen erklæret konkurs, fordi han i de seks år forinden ikke havde afleveret selvangive­lser eller betalt skat. Hans skattegæld lød dengang på 43 millioner kroner.

I 2003 blev han idømt ti dagbøder a 200 kroner for trusler mod stifteren af dyreværnsf­oreningen Hesteinter­natet. Låsby-Svendsen hev straks efter domsafsige­lsen tegnebogen op af baglommen og var klar til at betale de ti gange 200 kroner til dommeren, der dog afviste at tage imod pengene.

I 2014 blev han idømt fem måneders betinget fængsel for økonomisk kriminalit­et. Dengang lød sigtelsern­e på skattesvig og skyldnersv­ig for tilsammen 58 millioner kroner, men han blev kun dømt for 200.000 kroner.

Det er nok heller ikke gået manges næse forbi, at Låsby-Svendsen blev kendt for at udleje faldefærdi­ge boliger til familier uden at nævne, at der manglede vand og varme.

 ??  ?? Låsby-Svendsen var et kendt ansigt i medierne.
Låsby-Svendsen var et kendt ansigt i medierne.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark