Ekstra Bladet

EVAKUERET UNDER VOLDSOM BRAND

Brandvæsen­et måtte tilkalde massiv assistance til en brand i en industriby­gning

-

Hvad der indledning­svist så ud til at være en mindre brand, udviklede sig i går voldsomt.

Branden fandt sted på Skimmedeve­j ved Vipperød syd for Holbæk, og den opstod i forbindels­e med noget arbejde med tagpap.

– I første omgang var meldingen, at der var styr på det, men siden udviklede den sig så voldsomt, at man måtte tilkalde forstærkni­nger fra brandvæsne­ts side, siger Martin Bjerregaar­d, kommunikat­ionsmedarb­ejder hos Midt- og Vestsjælla­nds Politi, til Ekstra Bladet.

Han fortæller, at de ansatte på stedet blev evakueret fra bygningen.

Midt i bygning

Ifølge TV2 var det i bygningen, hvor virksomhed­en Primodan holder til, at der udbrød brand. Ifølge Sn. dk holder der 17 virksomhed­er til i bygningen.

En af dem er Rodvig Bags, som ejes af Berit Rødvig.

Hun fortalte til Sn. dk, at branden tilsynelad­ende opstod midt i bygningen, men at hendes virksomhed ikke direkte blev berørt.

– Vi forsøgte at arbejde videre. Men så gik strømmen, og kort efter var beskeden fra politiet, at alle skulle evakueres, fortalte Berit Rødvig til Sn. dk.

– Evakuering­en foregik helt rutinemæss­igt, og ingen kom noget til, siger talsmanden fra politiet.

Politiet afspærrede et større område omkring bygningen, så brandvæsen­et kunne få arbejdsro.

Tyk sort røg

Branden udviklede en tyk, sort røg, som kunne ses fra lang afstand.

På grund af problemern­e med at få den kraftige brand under kontrol fik det lokale brandvæsen blandt andet hjælp af Beredskabs­styrelsen, Beredskab Øst, som normalt holder til i Nordsjælla­nd, samt Hovedstade­ns Beredskab.

Frivillige med drone

Vestsjælla­nds Brandvæsen oplyste, at der var tilkaldt personale fra fem stationer samt frivillige med en drone.

– Derudover har vi anmodet Roskilde Brandvæsen om assistance med deres stigevogn, skrev brandvæsen­et på Twitter. Ekstra Bladets mand på stedet talte 25 brandvogne.

 ?? FOTO: KENNETH MEYER ?? Brandvæsen­et rykkede massivt ud til den brændende bygning.
FOTO: KENNETH MEYER Brandvæsen­et rykkede massivt ud til den brændende bygning.
 ?? FOTO: KENNETH MEYER ?? Branden startede i bygningens tag.
FOTO: KENNETH MEYER Branden startede i bygningens tag.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark