Klar til en svingom
Håndboldekspert Lars Krogh Jeppesen og tidligere politiassistent Kristian Bech er med på holdet i årets ’ Vild med dans’
Feltet er ved at være fuldendt i årets udgave af ’ Vild med dans’. TV2 har nemlig afsløret to nye navne, som 2. oktober går på gulvet i den uhyre populære dansedyst. Den ene er tv- værten Kristian Bech, som kommer fra TV2’s egne rækker.
Den 44- årige tidligere politiassistent, som har været vært på TV2- programmerne ’Station 2’,’Tæt på’ og ’ Som sunket i jorden’, er nemlig blandt årets deltagere og kaster sig formentligt ud i trin, der er frækkere, end politiet tillader.
Storklubber
Det samme gør DR Sportens håndboldekspert Lars Krogh Jeppesen, som tidligere har repræsenteret de rød- hvide farver på landsholdet og spillet for storklubber som SG FlensburgHandewitt og FC Barcelona. Den 41- årige tårnhøje håndboldstjerne har formentligt helt styr på hænderne, men nu skal han også have styr på hæl og tå, når han skal lære at håndtere den drilske pasodoble og den intense rumba.
De øvrige offentliggjorte kendisser i årets ’ Vild med dans’ er skuespiller Janus Nabil Bakrawi, dj Faustix, dansktopsangerinde Hilda Heick, musiker Wafande og biolog Vicky Knudsen, som er vært på det naturvidenskabelige program ’ Vildt naturligt’ på P1 og desuden medvirker i TV2- programmet ’ 1 døgn, 2 hold, 3 dyr’.
Også tv- og radiovært Sara Bro, ’ Badehotellet’skuespillerinde Merete Mærkedahl, influencer Emili Sindlev og den 18- årige skuespiller Albert Rosin Harson, kendt fra TV2’s julekalendere ’ Tinkas juleeventyr’ og ’ Tinka og kongespillet’, er med i årets udgave af dansedysten.