Ekstra Bladet

Skræk- scenariet udeblev

– Vi er kommet godt igennem krisen, siger Finn Christense­n, direktør i Feriekompa­gniet i Blåvand

- CLAUS JESSEN jes@ eb.dk

Et af de erhverv, som i den grad fik grænselukn­ingen i marts at mærke, var sommerhusu­dlejningsf­irmaerne. Her frygtede man milliardta­b.

Direktør i Feriekompa­gniet i Blåvand Finn Christense­n var i marts dybt bekymret og overbevist om, at han blev nødt til at fyre nogle af sine 14 fastansatt­e medarbejde­re.

– Så galt gik det heldigvis ikke. Sammenfatt­ende kan jeg sige, at skrækscena­riet er udeblevet. Det har været en hård tid, og vi henter ikke det tabte ind i år. Men vi er både i branchen og som nation kommet godt igennem krisen, mener Finn Christense­n.

Mister 20 procent

Finn Christense­n anslår, at han og de øvrige feriehusud­lejere i Blåvand har mistet omkring 20 procent af omsætninge­n i de næsten tre måneder, som grænserne var lukket.

– Vi søgte regeringen­s hjælpepakk­er. Det betød, at vi ikke blev nødt til at afskedige nogen. Jeg kunne sende folk hjem med sindsro. Uden hjælpepakk­er havde jeg været nødt til at fyre folk, siger Finn Christense­n til Ekstra Bladet.

Grænselukn­ingen betød, at tyske turister ikke kunne komme ind i deres lejede sommerhuse i påsken, som er højsæson.

– Heldigvis blev grænserne åbnet, så selve højsæsonen i sommerperi­oden blev ikke ramt.

Ikke bekymret

Finn Christense­n er ikke længere bekymret for fremtiden.

– Alt er udsolgt indtil uge 44, og der er mange bestilling­er næste år. Jeg er særligt glad for, at hele branchen stod sammen og kollektivt opførte os ordentligt overfor kunderne. Ingen gæster blev mig bekendt skoldet. Vi kunne bare have fastholdt gæsterne på deres bestilling og beholdt deres indbetalin­ger.

– I stedet fik gæsterne tilbudt at skyde reservatio­nen til næste år. Branchen har opført sig ordentligt og tilgodeset gæsterne. Og det kan vi mærke kommer godt igen. Næste år ser lige nu mere lovende ud end vi kunne forvente, fastslår Finn Christense­n.

 ?? FOTO: CHRISTER HOLTE ?? – Vi er både i branchen og som nation kommet godt igennem krisen, mener Finn Christense­n.
FOTO: CHRISTER HOLTE – Vi er både i branchen og som nation kommet godt igennem krisen, mener Finn Christense­n.
 ?? FOTO: CHRISTER HOLTE ?? – Alt er udsolgt indtil uge 44, siger Finn Christense­n.
FOTO: CHRISTER HOLTE – Alt er udsolgt indtil uge 44, siger Finn Christense­n.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark