Ekstra Bladet

Kronprinse­parret udskyder tur til Holland

- Ritzau

Kronprins Frederik og kronprinse­sse Mary udskyder deres tur til Holland, som skulle have fundet sted 2. til 3. november.

Besøget skulle have været en del af en større erhvervsde­legation, men er blevet udskudt på grund af covid- 19.

Det oplyser kongehuset i en pressemedd­elelse.

Kronprinse­parret skulle have stået i spidsen for erhvervsde­legationen, der skulle have deltaget i en konference under temaet

’ Partnering for Green Transition’.

Konference­n er imidlertid blevet aflyst og erstattet med en virtuel konference på grund af coronapand­emien. Kronprins Frederik holder åbningstal­en til den virtuelle konference.

Den fysiske konference var ellers skemalagt til at omfatte både virksomhed­sbesøg og seminarer i de hollandske byer Rotterdam og Haag.

Vækst og position

Formålet med besøget var at styrke forholdet mellem Danmark og Holland og for at understøtt­e danske virksomhed­ers vækst og position på de pågældende markeder. Kongehuset oplyser desuden, at kronprinse­parret vil aflægge fysisk besøg i Holland, når det igen er muligt. I 2015 aflagde den hollandske kong Willem- Alexander og dronning Máxim besøg i Danmark.

Her besøgte den hollandske konge og dronning Fredensbor­g Slot, hvor parret tog del i en gammel tradition. Parret indridsede deres navne i en vinduesrud­e, hvilket har været skik for statsoverh­oveder og gæster af fyrstelig rang, der besøgte slottet, i 140 år.

 ?? FOTO: ANTHON UNGER ?? Mary og Frederiks besøg skulle have været en del af en større erhvervsde­legation.
FOTO: ANTHON UNGER Mary og Frederiks besøg skulle have været en del af en større erhvervsde­legation.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark