Ekstra Bladet

KRÆVER SVAR EFTER CORONA- MYSTERIUM

SMITTET TO GANGE: Allan Randrup Thomsen vil have Marie- Louises prøver analyseret for at forstå forløbet bedre

- ANDERS ZACHO azk@ eb.dk

Det har hele tiden ligget i kortene, at en dansk statsborge­r på et tidspunkt ville blive smittet med corona to gange.

Det har nemlig aldrig været 100 procent sikkert, at hverken antistoffe­r eller generel immunitet kan være tilstrække­lig til at forhindre, at man bliver smittet med virussen igen.

Det mener førende virolog ved Københavns Universite­t, Allan Randrup Thomsen.

Efterlyser analyse

Han har gennemgået Ekstra Bladets historie om Marie- Louise Kleszewski, der har været syg med corona to gange på tre måneder. Han mener, at forløbet peger på, at den 41- årige sygeplejer­ske har været smittet to gange.

– Jeg ser de samme tre muligheder, som jeres artikel konkludere­r, siger Allan Randrup Thomsen indledning­svist og giver efterfølge­nde sin vurdering:

– At der er sket en fejl, er nok ikke tilfældet, når hun har været syg i to omgange. At hun skulle have gået med samme virus og haft den latent liggende i kroppen, har vi ikke hørt om. Derfor er det såmænd nok rigtigt, at hun har været smittet med corona to gange.

Han efterlyser dog analyse af prøverne.

– Det ville være rart at få det konstatere­t ved, at man havde lavet en segmenteri­ng, som man har gjort med patienten i Hongkong. Der viste tests jo tydeligt, at han havde været smittet med to forskellig­e virusser.

I sidste uge kunne forskere i Hongkong for første gang i en offentligg­jort rapport dokumenter­e, at en person var blevet smittet med coronaviru­s for anden gang.

– Jeres historie har ændret min opfattelse af virussen en smule, fordi vi begynder at høre lignende historier andre steder. Det betyder, at immunitete­n nok er mere kortvarig, end vi havde håbet på, men overordnet var det her en selvopfyld­ende profeti. Vi har hele tiden forventet, at det kunne ske, når smitten havde spredt sig nok i samfundet, siger virologen.

Vaccine stadig mulig

Samtidig vil en analyse af Marie- Louise Kleszewski­s coronatest give svar på, om det er den samme type virus, hun givetvis har været smittet med, eller om den har muteret sig.

Det kan have en betydning for, om man risikerer at lave en vaccine til én bestemt type coronaviru­s, som i mellemtide­n udvikler sig til en anden. Men indtil videre er Allan Randrup Thomsen ikke bekymret.

– Vi kan sagtens lave vacciner, som har muteret. Problemet ved coronainfe­ktionen er, at den i sin signatur er en slimhindei­nfektion, og de giver notorisk ikke så god immunitet, som systemviru­sser, der spreder sig mere i kroppen. Vi kan dog sagtens forestille os, at vi kan udvikle en vaccine, som overkommer det problem.

– Vi kender faktisk eksemplet fra hpv, hvor en naturlig infektion ikke giver immunitet, men vaccinen giver jo god og langvarig immunitet. Derfor er jeg ikke nervøs på det område endnu. Det kan jeg altid nå at blive hen ad vejen, slutter virologen.

Jeres historie har ændret min opfattelse af virussen en smule

 ?? FOTO: PER RASMUSSEN ?? Test nr. tre
I går var Ekstra Bladet med, da Marie- Louise Kleszewski blev testet for corona for tredje gang. Indsat Ekstra Bladet i går.
FOTO: PER RASMUSSEN Test nr. tre I går var Ekstra Bladet med, da Marie- Louise Kleszewski blev testet for corona for tredje gang. Indsat Ekstra Bladet i går.
 ?? FOTO: JONAS OLUFSEN ?? Virolog Allan Randrup Thomsen tror stadig på en vaccine mod coronaviru­s.
FOTO: JONAS OLUFSEN Virolog Allan Randrup Thomsen tror stadig på en vaccine mod coronaviru­s.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark