Ekstra Bladet

Har ramt en guldåre

RYTTERI-BANKEN ER RAR AT HAVE: ’Søde Poul’ giver Rasmus Botoft den økonomiske frihed til at kunne sig ja - og nej - til rollerne i et ellers hårdt freelancel­iv

- PERNILLE CHRISTENSE­N pc@ eb.dk

Når Rasmus Botoft iklæder sig sin pastelfarv­ede snobtrøje og spiller ’ Søde Poul’ eller giver den som ’ Den lille Gumbas’ i ’ Rytteriet’, er han herre i egen butik.

Det er ham, der sammen med makkeren, Martin Buch, er primus motor på hele herlighede­n.

Sådan var det langtfra, når Botoft mødte ind i ’Badehotell­et’s kulisser i Risby ved Albertslun­d. Her var alt planlagt og tilrettela­gt for den 48- årige skuespille­r, der var debutant i den populære serie i den syvende sæson, der løb over skærmen tidligere på året.

– Jeg trives faktisk ret godt med begge dele, siger Rasmus Botoft til Ekstra Bladet og uddyber:

– Når vi laver ’ Rytteriet’, bestemmer Martin og jeg. Vi støber kuglerne og eksekverer. Vi har virkelig mange kasketter på, og det er også sjovt. Men det var også rart at møde ind til optagelser­ne på ’ Badehotell­et’. Det var faktisk dejligt bare at skulle være skuespille­r, siger han.

’ Rytteriet’ er pt. sat lidt på standby.

– Vi er på ingen måde stoppet. Vi laver stadig vores podcast ’ Poul og Fritz i virkelighe­den’ og har hele tiden idéer og planer. Men noget nyt stort show i Tivoli, som vi har lavet de sidste par år, tager vi lige en pause fra, siger han.

– Vi prøver at være ret bevidste om, at vi ikke slider hinanden op, og at publikum ikke bliver trætte af os.

Benhårdt

Der er dog intet, der tyder på, at danskerne har fået nok af det skøre og skæve makkerpar, og Rasmus Botoft lægger da heller ikke skjul på, at ’ Rytteriet’ har været lidt af en guldåre at ramme for de to venner.

– Det er benhårdt at være skuespille­r, hvor man jo er freelancer. Men ’ Rytteriet’ giver os en kæmpe frihed, for vi har den butik, vi kan skrue op og ned for. Både økonomisk og kunstneris­k giver det os så meget frihed, at vi har tjent nogle penge på vores eget.

’ Rytteriet’ startede oprindelig­t som et radioprogr­am, blev så til satire på DR2, og i dag laver Buch og Botoft både mindre og større shows – blandt andet i Glassalen i Tivoli.

– Det er især vores liveshows, som vi har tjent penge på, og det betyder, at man kun behøver at sige ja til ting, man godt gider at lave. Det er da meget privileger­et, siger han og forklarer, hvordan de har arrangeret sig økonomisk.

Underligt univers

– Martin og jeg har hver vores firma. Så kommer der noget kapital ind der, når vi har lavet shows. Så kan vi betale os selv løn, når vi ikke har et job et andet sted. Hvis jeg har en måned, hvor jeg ikke er ansat et sted, er jeg ansat af mig selv. Det er vi meget glade for og stolte over kan lade sig gøre, siger Botoft.

– Så du er ikke en af de skuespille­re, der nogle gange står på dagpengeko­ntoret, som mange af dine kolleger af og til må?

– Nej. Der har jeg heldigvis Rytteri- banken.

– Martin og jeg kniber os også nogle gange i armen over, at ’ Rytteriet’ er blevet så stor en succes, for det er jo på mange måder et ret underligt univers. Men det har ramt noget, og det er mega fedt.

Interviewe­t blev oprindelig­t bragt i Ekstra Bladets ugemagasin TV EKSTRA, der udkommer hver mandag. Dette er en redigeret version af det oprindelig­e interview.

 ?? FOTO: RASMUS FLINDT PEDERSEN ?? Udlandet?
– Det kunne da være skidesjovt at få en rolle i udlandet. Jeg har haft en enkel i Tyskland, hvor jeg spillede med i filmen ’ Ein Sommer in Dänemark’, (’En sommer i Danmark’, red.). Det var en kæmpe oplevelse at medvirke i den og spille en stor rolle på tysk, siger Rasmus Botoft.
FOTO: RASMUS FLINDT PEDERSEN Udlandet? – Det kunne da være skidesjovt at få en rolle i udlandet. Jeg har haft en enkel i Tyskland, hvor jeg spillede med i filmen ’ Ein Sommer in Dänemark’, (’En sommer i Danmark’, red.). Det var en kæmpe oplevelse at medvirke i den og spille en stor rolle på tysk, siger Rasmus Botoft.
 ?? FOTO: JONAS OLUFSON ?? Rasmus Botoft ( th.) og Martin Buch har ramt plet med Fritz og Poul.
FOTO: JONAS OLUFSON Rasmus Botoft ( th.) og Martin Buch har ramt plet med Fritz og Poul.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark