Ekstra Bladet

’ Det her er ikke mit legetøj’

Den israelske milliardær Sylvan Adams poster store summer i sit cykelhold, men afviser, at han som Oleg Tinkov bare har købt sig et stykke legetøj

-

ORCIÈRES- MERLETTE ( Ekstra Bladet): På en bænk over for superholde­t Team Ineos’ bus på Avenue des Arcades i Sisteron sad tirsdag morgen den vragede Tour- rytter Mads Würtz Schmidt uden for afspærring­en og ventede på at komme i gang med dagens tjans som tv- kommentato­r på TV 2.

Fire busser længere oppe ad gaden holdt Tour- debutantho­ldet Israel Start- Up Nation parkeret. Mads Würtz’ hold, som til de flestes overraskel­se og rytterens forbitrels­e ikke fandt plads til den danske rytter på årets Tour- hold.

Uden for bussen stod holdets ejer, den canadisk- israelske milliardær Sylvan Adams, klar til selv at springe i sadlen på en motionstur.

Mads blev skuffet

– Vi havde flere, der var dybt skuffede, men vi må naturligvi­s vælge. Jeg kan godt forstå, at Mads blev skuffet, men han var ikke den eneste, sagde Adams, da Ekstra Bladet fik ham trukket til side.

Ja, vi laver noget støj, ikke? Ved du, hvor det fører hen? Det fører til Paris med den gule trøje næste år

– Der var flere, der fik lange ansigter, da vi udtog Tour- holdet. Det er jo egentlig sjovt: Enhver rytter er ivrig efter at køre Tour de France, selv om de udmærket ved, at de vil komme til at lide mere i sadlen, end de nogensinde har lidt før.

– Sådan er det. Touren er noget særligt, sagde Sylvan Adams, som viser sig at være en lattermild, sprudlende person, som taler med entusiasme og passion om Israel, sit cykelhold og et væld af andre projekter, han har sat i søen for at hylde Israel og fremme sit nye hjemland i internatio­nal sammenhæng.

Cykelholde­t har udviklet sig i lyntempo fra kontinenta­lniveau i 2015 til World Tour- hold i år. Fra næste år har holdet verdensstj­ernen Chris Froome som kaptajn og sigter efter de højeste mål i cykelsport­en.

– Ja, vi laver noget støj, ikke? Ved du, hvor det fører hen? Det fører til Paris med den gule trøje næste år, sagde Sylvan Adams, som med sit checkhæfte har sikret Israel en position i sporten, som ikke står mål med de sportslige præstation­er, som israelske ryttere har leveret gennem årene.

’ Sugar- daddy’ er en udbredt og ikke videre positiv betegnelse for en rigmand, der køber et cykelhold som en slags hobby og ikke driver det på markedsvil­kår. Et eksempel på en sådan teamejer er den russiske milliardær Oleg Tinkov, som åbent erklærede, at hans Team Tinkoff var et stykke legetøj. Efter 2016- sæsonen gad han ikke lege med det mere.

– Hvad adskiller dig fra ham?

– Det er et vigtigt spørgsmål, og jeg er glad for, at du stiller det. Lad mig spørge i stedet: Hvad var navnet på Tinkovs hold? Team Tinkoff, ikke? Og hvad er navnet på mit hold? Det er Israel Start- Up Nation, sagde Sylvan Adams.

– Det er forskellen. Jeg har et projekt, som dels går ud på at vise hele verden, at Israel er et normalt, vest

ligt, demokratis­k land, og dels at fremme cykelsport­en i Israel.

– Det er et langsigtet projekt, som ikke tjener det formål at pleje mit ego. Man ser ikke mit navn nogle steder. Jeg står bag mit hold og ikke foran, som Tinkov gjorde.

– Der ligger en rimelig kritik i dit spørgsmål, men

holdet er større end mig. Meget større, sagde Sylvan Adams.

– Problemet med sugardaddi­es er jo, at de før eller siden bliver træt af at lege med deres legetøj og så kasserer det …

– Ja, lige præcis. Men det her er ikke mit legetøj. Mit budskab er Israel, og cykelholde­t er en af mange strenge, jeg spiller på, sagde Sylvan Adams.

– Jeg var involveret i Det Europæiske Melodi Grand Prix og fik Madonna hentet ind, da Israel var vært. Jeg har en racerkører, som er testkører for Williams.

– Jeg har bygget en velodrom i Israel, og jeg har hentet Lionel Messi til Israel for at spille med i en venskabska­mp. Og jeg var partner i det projekt, som sidste år sendte et israelsk rumfartøj til månen. Til månen!

– Jeg gør alle mulige ting for Israel. Holdet her er ikke mit legetøj. Det er et meget vigtigt redskab for mig, når det gælder om at lade hele verden vide, hvad Israel er, sagde Sylvan Adams.

 ?? FOTO: BRIAN ASKVIG ?? Jeg er ikke Tinkov
– Det er et langsigtet projekt, som ikke tjener det formål at pleje mit ego. Man ser ikke mit navn nogle steder. Jeg står bag mit hold og ikke foran, som Tinkov gjorde, siger Sylvan Adams, ejer og stifter af World Tour- holdet Israel Start- Up Nation.
FOTO: BRIAN ASKVIG Jeg er ikke Tinkov – Det er et langsigtet projekt, som ikke tjener det formål at pleje mit ego. Man ser ikke mit navn nogle steder. Jeg står bag mit hold og ikke foran, som Tinkov gjorde, siger Sylvan Adams, ejer og stifter af World Tour- holdet Israel Start- Up Nation.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark