Ekstra Bladet

FYRESEDDEL UNDERVEJS

- JONAS HÜTTEL hut@ eb.dk

Teamejer Gene Haas har kurs mod Italien, hvor Formel 1 kører på Monza i den kommende weekend og på Mugello i Toscana i den efterfølge­nde.

Hvornår han sætter sig ansigt til ansigt med teamchef Günther Steiner, kommer an på logistik og corona- restriktio­ner, men når det sker, bliver der sat skub under den næste store beslutning på teamet, efter underskrif­ten på en ny kommerciel aftale er sat.

Hvem skal køre Haas- raceren både næste år og i den skelsætten­de 2022- sæson, hvor drastiske tekniske ændringer skal samle feltet og forhåbentl­igt leverer en ny rangorden?

De må vente

Tirsdag udløber optionerne på Kevin Magnussen og Romain Grosjean, men Steiner ved lige så godt som sine nuværende kørere, at deres eneste chance for Formel 1 næste år er hos Haas.

De må vente på teamledels­en …

– Ingen beslutning er truffet. Concorde- aftalen er lige færdig, og jeg har ikke talt med Gene om kørerne endnu. Som I ved, skal jeg bruge hans input. Det vil ske snart, når han kan komme til et løb. Lige nu er alt på bordet fra at beholde de to, vi har, til at ansætte to rookier. Alt er muligt, sagde Steiner i Belgien.

Coronapand­emien har rykket ved Haas- teamets fremtidspl­aner.

Et mellem- år

Hvis de nye biler som oprindelig­t planlagt blev introducer­et i 2021, ville man aldrig have skiftet begge kørere; en skulle blive for kontinuite­ten.

Nu venter et mellem- år, der bygger op til det helt store brag i 2022, hvorfor man godt kan tage risici og ofre 2021.

Alt tyder på, at der er en eller flere fyresedler undervejs.

ANALYSE: Alle muligheder er i spil hos Haas, hvad kørere angår, til den kommende sæson, fastholder teamchef Günther Steiner.

Men er de nu også det?

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Klar til stoleleg
Ikke meget taler for, at Haas fortsætter med både Romain Grosjean og Kevin Magnussen i de kommende sæsoner.
FOTO: RITZAU SCANPIX Klar til stoleleg Ikke meget taler for, at Haas fortsætter med både Romain Grosjean og Kevin Magnussen i de kommende sæsoner.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark