Ekstra Bladet

Mænd viser kun følelser for at komme i seng med damen

ENTERTAINE­REN JACOB HAUGAARD opdagede først i sidste sekund, at sex, drugs and rock’n’roll betyder mindre end kærlighede­n

- HELLE KASTHOLM HANSEN hka@ eb.dk

– Jeg ved af erfaring, hvor meget man kan score, hvis man lader som om, man har en masse følelser. Kvinderne elsker det. De gider ikke ufølsomme mænd. Men følelser er ikke en integreret del af mænds opførsel. Vi er ’ følsomme’ og tuder for at komme i seng med damerne.

Jacob Haugaard påtager sig i DR2’s nye serie ’ Ronkedorer­ne’ at ridse sin version af ’meningen med livet op’, og da Ekstra Bladet beder ham om at uddybe det, udviser han storform.

– Det er helt naturligt - faktisk klædeligt for en mand, der har passeret de 50 år at være sur.

– Man skal sidde lidt tilbagelæn­et, skælde ud på verden og vide bedre. Da min far gjorde det, blev jeg rasende, men nu er jeg der selv, siger Jacob Haugaard.

– Min far kunne også få mig op i det røde felt ved at sige: ’ Man ved først, hvad man har, når man er ved at miste det’.

– Men den gamle havde jo ret. Efter mange år som dumt svin med sex, drugs and rock’n’roll opdagede jeg først fem minutter i tolv, at mine kone var ved at skride. Og her var det så, at jeg måtte sande, at hvis man først har mødt den store kærlighed, så skal man satme holde fast, for den finder man ikke igen.

Jacob Haugaard er i dag 68 år og fra en tid, hvor ansvar og mandighed gik hånd i hånd.

Fruen styrer økonomien

– Jeg gad fandeme ikke rengøring og huslighed, da jeg for ca. 40 år siden rykkede ind til Ilse. Det gider jeg stadig ikke, men hele økonomien overlod jeg for 28 år siden, da jeg blev ædru til fruen. Det er hun meget bedre til, erkendte jeg. Jeg er alt for nærig og nøjeregnen­de. Jeg kommer fra en familie, der er så påholdende, at min 50 års fødselsdag og min fars begravelse blev slået sammen.

Jacob Haugaard griner højlydt af sin egen joke.

– Nej, spøg til side. Kvinderne er holistiske væsner. De kan alt. Ud over at have fri adgang til følelser kan de derudover alt andet. Men om jeg fatter, at de gider rage sig alt det mandelort til. I min optik er de taberne i det store spil. De har fået ekstra byrder oven i al det, de havde i forvejen.

– Og mændene ligger lunt i svinget, efter at de har forstået det med følelserne. Man kan lære en tømrer at save lige, og man kan lære en mand at agere følelsesbe­tonet. Men det gør altså ondt at høre en blød mand sige: ’ Vi er gravide’. Gu’ er ’ VI’ ej gravide. Konen er. Men det er smart fundet på af de bløde mænd, for de får enormt megen plads på den konto.

Det er helt naturligt - faktisk klædeligt for en mand, der har passeret de 50 år at være sur

 ?? FOTO: SØREN BIDSTRUP/ RITZAU SCANPIX ?? Hanelefant­ens visdomsord
Jacob Haugaard fatter ikke, at kvinderne gider alt det mandelort. De har bare fået ekstra arbejde lagt oveni.
FOTO: SØREN BIDSTRUP/ RITZAU SCANPIX Hanelefant­ens visdomsord Jacob Haugaard fatter ikke, at kvinderne gider alt det mandelort. De har bare fået ekstra arbejde lagt oveni.
 ?? FOTO: MICHAEL BJELKE/ DR ?? ’ Ronkedorer­ne’ er et nyt DR2- program, hvor tre gamle ’ han- elefanter’ ad gangen diskuterer lidt af hvert. Her ses Jacob Haugaard i selskab med præsten Flemming Pless og tidl. ceremonime­ster Eugen Olsen.
FOTO: MICHAEL BJELKE/ DR ’ Ronkedorer­ne’ er et nyt DR2- program, hvor tre gamle ’ han- elefanter’ ad gangen diskuterer lidt af hvert. Her ses Jacob Haugaard i selskab med præsten Flemming Pless og tidl. ceremonime­ster Eugen Olsen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark