KAN OPDAGE ALZHEIMERS 20 ÅR TIDLIGERE

BLOT EN BLODPRØVE: Foreløbige resultater fra et mangeårigt projekt ser lovende ud, fortæller to danske eksperter

I dag skal du igennem komplicerede skanninger eller ubehagelige undersøgelser af rygmarvsvæsken, hvis du skal have stillet en diagnose for Alzheimers.

Men det kan måske ændre sig.

I hvert fald har en gruppe forskere fra blandt andre Sverige, USA og Colombia arbejdet på at udvikle en test, som gør det muligt at opdage Alzheimers ved hjælp af en blodprøve.

Ser lovende ud

Det projekt har de netop offentliggjort deres foreløbige resultater af, og det ser lovende ud, hvis man spørger to af Danmarks eksperter på området.

– Det er noget, der har været undervejs i et stykke tid, og det er vældig interessant.

– Man har haft det problem, at skanninger og undersøgelse af rygmarvsvæsken er kostbare undersøgelser, og det er også invasive undersøgelser, siger Steen Hasselbalch, som er professor og overlæge ved Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet.

Den optimisme deles af

Rikke Gregersen, som er docent og forskningsleder ved VIA University College, hvor hun forsker i behandling af demens.

Større udbredelse

– Det, man bruger i dag, er jo skanninger kombineret med andre tests, og det er bare ekstremt dyrt, især hvis man skal have en præcisionsscanning som en PET- scanning.

– Så en borger, der kommer til en praktiserende læge og kan få taget en blodtest, der kan give en stærk indikation, ville jo være enormt stærkt. Absolut.

– Det har kæmpe potentiale, hvis du spørger mig, siger hun.

De dyre og ubehagelige undersøgelser gør, at det ikke er alle steder, man kan udføre undersøgelserne.

– Det er ikke så mange steder, det bliver lavet, og derfor har man ledt efter muligheder for at kunne måle det i blodet.

– Det her kan jo pludselig få en udbredelse, som gør, at alle demensklinikker i Danmark kunne anvende den her metode til at stille diagnosen, som både er hurtigere og billigere, siger Steen Hasselbalch.

Hos de praktiserende læger kan man i dag ikke få taget en egentlig test, men man kan få foretaget en screening ved navn MMSE.

– Den er let at bruge, og den er kortvarig, men det er kun en screening på den måde, at hvis man for eksempel har en depression uden at have demens, så kan man også score lavt på den.

– Hvis man har været ude at buldre en hel nat eller to og er rigtig træt, eller hvis man er ekstremt stresset, så vil det også give et negativt udfald. Og derfor er det kun en screening, siger hun.

Relevant med tidlig test

Resultaterne i forskningen har vist, at det er muligt at opdage sygdommen op mod 20 år, før patienten udviser egentlige symptomer.

– Idéen har været, at der er et eller andet, der får de her proteiner til at lagre sig inde i hjernen, og så ligger de der i mange år, indtil de laver for meget skade, og så begynder man at få symptomerne, siger Steen Hasselbalch.

Særligt ved den specielle form for Alzheimers, der er arvelig, kan det være relevant at teste tidligt, fordi der er meget stor risiko for, at efterkommere også udvikler sygdommen.

– Ved den arvelige form, som er meget sjælden, ser man typisk symptomer på sygdommen i 40- 45- års- alderen.

– Forskerne fra studiet har derfor undersøgt proteinet hos dem, som endnu ikke har udviklet symptomer på sygdommen, men som man ved vil få den, og de kunne se proteinet, mange år før sygdommen bryder ud, siger Steen Hasselbalch.

Skanninger og undersøgelse af rygmarvsvæsken er kostbare undersøgelser

Det har kæmpe potentiale, hvis du spørger mig