Ekstra Bladet

Biden og Harris scorer milliarder

-

Demokrater­nes præUSA: sidentkand­idat, Joe Biden, har indsamlet 364 millioner dollar i kampagnedo­nationer i august. Beløbet svarer til omkring 2,2 milliarder kroner.

Ifølge amerikansk­e medier er beløbet det højeste, en præsidentk­andidat nogensinde har indsamlet på en måned i USA’s historie.

Bidens kampagnest­ab oplyser, at over halvdelen af pengene er blevet doneret af små donorer.

– Det tal blæser mig helt omkuld, siger den 77- årige præsidentk­andidat i en meddelelse, hvor han takker sine tilhængere.

– Mere end 205 millioner dollar – eller 57 procent af de penge, vi har indsamlet – kommer fra onlinedona­tioner, fra folk som dig, der har bidraget med fem, ti eller tyve dollar ad gangen, siger Biden.

Den tidligere rekord for indsamlede donationer på en måned blev sat i 2008 af USA’s tidligere præsident, Barack Obama. Han indsamlede omkring 1,2 milliarder kroner i september.

Vi er nødt til at fortsætte med at slå rekorder, hvis vi skal have en chance for at vinde

Trumps valgkampag­ne har stadig flere penge liggende på kistebunde­n, men Biden har indsamlet stadig større summer de seneste måneder.

– Vi er nødt til at fortsætte med at slå rekorder, hvis vi skal have en chance for at vinde det her, konstatere­r Joe Biden.

– Trumps pengemaski­ne består stadig, og den bliver støttet af udefrakomm­ende mørke kræfter og ikke af græsrodsdo­norer ligesom alle jer.

Ritzau

 ?? FOTO: OLIVIER DOULIERY/ RITZAU SCANPIX ?? Det kører for Joe Biden og Kamala Harris – i hvert fald rent økonomisk.
FOTO: OLIVIER DOULIERY/ RITZAU SCANPIX Det kører for Joe Biden og Kamala Harris – i hvert fald rent økonomisk.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark