Ekstra Bladet

I øvrigt mener

-

at både den nuværende og den tidligere regering pisser og pissede på de nedslidte. Én ting er i hvert fald sikkert: De nedslidte bliver ikke behandlet fair, og sådan har det været i alt for mange år. Rune Olsen Kastrup

at europæerne ikke tog til USA, Canada og Australien for at blive indianere, inuitter eller aboriginer­e. Derfor fastholdt de deres sprog, kultur, religion, normer, lovgivning, levemåde og klædedragt i stedet for at lade sig integrere ind i de oprindelig­e folk. Gennem masseindva­ndring og høj fødselsrat­e blev europæerne med tiden flest. Der er forskel på at modtage få flygtninge, som ønsker at vende hjem – og et stort antal bosættere, som vil skabe egne samfund.

Michael Thestrup Brønshøj

at er der noget, vi i dette land kan stole på, så er det, at hverken gældsinddr­ivelse og ejendomsvu­rderingern­e kommer til at virke. Det sjove er, at vi her i Danmark har den såkaldte Udviklings­og Forenkling­sstyrelsen. Hvad mon de foretager sig? Visti Vester

Solrød Strand

at det vel ikke kan være staten eller skatteyder­nes opgave at sørge for, at der bliver opstillet master nok til bredbånd i yderområde­rne. Det må da være teleselska­bernes opgave – de er vel også ansvarlige for, at deres kunder kan modtage signalerne.

Bjarne Pedersen Skive

at vi ikke skal skyde flere penge i PostNord. Selskabet har tydeligt bevist gennem de senere år, at de ikke formår at generere et overskud. PostNord magter simpelthen ikke opgaven, så luk skidtet, og lad en eller flere private operatører klare opgaven. I forvejen bliver de fleste pakker leveret rundt i Danmark af private firmaer på ganske tilfredsst­illende vis. Mon ikke disse leverandør­er formår at bringe breve ud?

Eva Terndrup Lindelse Langeland

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark