Ekstra Bladet

LØNNINGER STYRTD YKKER I BRØNDBY

– Jeg ved, at der er en stor risiko forbundet ved at skære etablerede spillere væk og erstatte dem med unge uprøvede, siger fodbolddir­ektør Carsten V. Jensen

- MADS GLENN WEHLAST Vi er godt klar over, vi bevæger os på en knivsæg Med de lønomkostn­inger, vi har sparet, kan det sagtens være, at AGF overhaler os på løndelen i år mgw@ eb.dk

Brøndbys træningska­mp forleden mod Helsingør er et synligt bevis på, hvor langt klubben er kommet i bestræbels­erne på den transforma­tion, der er sket siden afgangen af Alexander Zorniger og ankomsten af fodbolddir­ektør Carsten V. Jensen.

På et tidspunkt i træningska­mpen havde Brøndby hele ni Masterclas­s- spillere på banen samtidig. Og det var vel at mærke med Alexander Zorniger som en af de få tilskuere.

Faktisk er det under to år siden, at Brøndby – med Zorniger som cheftræner – som det første mandskab i Superligae­ns historie stillede med 11 udlændinge i en superligak­amp mod Hobro. Men de tider er for længst forbi på Vestegnen.

Siden Carsten V. Jensen for 13 måneder siden satte sig i fodbolddir­ektørstole­n, har projektet handlet om at få Brøndby tilbage i en version, hvor det er langtidsho­ldbart.

Flere point, færre kroner

– Vi har haft stort fokus på at bringe vores omkostning­er ned. Og det glæder os i den forbindels­e, at vi i sidste sæson fik flere point ( 56 mod 52) end i forrige, selv om vi sluttede på samme placering. Det skete vel at mærke på et markant lavere budget, forklarer Carsten V. Jensen.

– Vi er godt klar over, vi bevæger os på en knivsæg. Der er en stor risiko forbundet med at skære etablerede spillere væk og erstatte dem med uprøvede unge.

– Men når vi ser på expected point, så spillede vi os faktisk til en tredjeplad­s i mesterskab­sspillet lige foran AaB. På den måde synes jeg, vi er på vej, men ja, usikkerhed­en er stor, erkender Carsten V. Jensen.

Han skar omkring 25 procent af lønningern­e væk med afgangen af Johan Larsson, Hany Mukhtar, Dominik Kaiser og Kamil Wilczek i vinerpause­n. Derudover er der sparet lønkroner på andre fronter.

På niveau med AaB og OB

Brøndby er formentlig gået fra et årligt lønbudget i niveauet 80- 85 mio. kr. ned til 55- 60 mio. kr. inklusive afskrivnin­ger.

– De tal har jeg ingen kommentare­r til. Det, jeg kan sige, er, at vi nok ikke skal længere ned i forhold til, hvad vi i dag bruger af lønkroner. Det kan godt være, vi på afskrivnin­gssiden skal lidt længere ned i en periode.

– Med de lønomkostn­inger, vi har sparet, kan det sagtens være, at AGF overhaler os på løndelen i år. Jeg vil tro, at vores lønudgifte­r uden afskrivnin­ger nu er på samme niveau som OB og AaB. Men vi har så større afskrivnin­ger end dem, forklarer han.

Brøndby gik fra 70 til 50 mio. kr. i kontraktre­ttigheder, fordi tre af efterårets profiler blev solgt. Aktuelt står klubben tilbage med store kontraktre­ttigheder på spillere, som ikke hører til blandt stamspille­rne. Og det er et problem på sigt.

Det gælder blandt andre udlejede Ante Erceg, Jens Martin Gammelby og Tobias Børkeeiet. Det er store, investered­e midler, som Brøndby har siddende udenfor.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark