Ekstra Bladet

Eksperten: Fællesskab i enorm vækst

-

Velegnet til:

Alle, som kan lide at opleve omgivelser­ne, mens de får gang i pulsen. Også dem som ikke kan lave andre idrætsgren­e på grund af skader.

Plus:

Cykling er skånsom motion, som kan dyrkes året rundt, og hvor du selv bestemmer intensitet­en.

Minus:

Landevejen­e kan opleves som en krigszone, hvor cyklister og billister slås om pladsen.

Hvad får jeg ud af at cykle:

Bedre kondition og masser af indtryk fra naturen omkring dig.

Nødvendigt udstyr:

En hvilken som helst cykel er god at starte med. Så kan du altid købe en brugt racer, hvis du får smag for at køre hurtigt.

Bo Wacker er konsulent med fokus på landevejsc­ykling hos DGI.

– Cykelfælle­sskabet har fået en enorm vækst, fordi mange mennesker har fået skader i andre idrætsgren­e, men cykling kan de stadig dyrke. Og så er cykling en trendy idræt i de her år, som golf var det for nogle år siden.

– Det er også muligt at cykle, når du er overvægtig, fordi det ikke slider på ryg, knæ og ankler på samme måde, som løb gør det. Mange bruger cyklingen som en sundhedsfo­ranstaltni­ng.

– Man skal passe på, at det ikke bliver et udstyrshel­vede, hvor man tror, at man kun cykle, hvis man har en carboncyke­l med discbremse­r og elektronis­k gear. Det er noget vrøvl.

– Overvej, hvordan du opfører dig i trafikken. Vi har som cyklister et kæmpe ansvar for samspillet med bilisterne. Og det er os, der er de svage og udsatte – uanset hvem der retten på sin side. Og hvis man cykler, har man hjelm på. Det kan ikke siges nok gange. Det har reddet mange liv.

– Der er rigtigt mange, som slet ikke kommer i gang, fordi de er bange for at punktere undervejs. Prøv at skifte slange hjemme i gården eller i haven, så du har øvet dig. Og sørg gerne for, at du har backup – enten ved at køre sammen med en ven, der kan hjælpe dig, eller at du kan blive hentet. Det skal ikke være den barriere, der stopper dig fra at komme ud at cykle.

Prisen:

De fleste har i forvejen en cykel, som de kan bruge. Motionscyk­ling kan koste lige så mange penge, som du er parat til ofre. Men du skal ikke ligge under for et pres om at have de nyeste og mest avancerede.

Ekspertens bedste tip:

Find andre at cykle med. Al erfaring viser, at så cykler man mere – både oftere og længere.

 ?? FOTO: KENNETH LYSBJERG KOUSTRUP ?? Cykling er god og skånsom motion – og så er det endda blevet trendy.
FOTO: KENNETH LYSBJERG KOUSTRUP Cykling er god og skånsom motion – og så er det endda blevet trendy.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark