Ekstra Bladet

Jeg hader min chef – skal jeg finde et nyt arbejde?

-

Kære Mette

Jeg skriver til dig nu som sidste udvej efter at have overvejet i månedsvis. Sagen er, at jeg simpelthen ikke kan med min chef. Ja … Jeg tror, jeg hader ham. Skal jeg skifte arbejde af den grund – eller skal jeg blive på trods af det?

Kærlig hilsen Ane- Mathilde

Kære Ane- Mathilde

At hade er en meget stærk følelse, som de færreste mennesker reelt føler til andre. Ofte forveksles had med irritation, magtesløsh­ed, indebrændt­hed, jalousi, foragt, vrede osv.

Det er så nemt at sige, at man ’ hader’ et menneske, men jeg råder altid til at være varsom.

For det første: Det placerer dig og dit sind i en virkelig dårlig energi.

For det andet: Det sætter dig og dit sind i en energi af at hade et andet menneske, selv hvis du faktisk ikke hader, men bare er irriteret – fordi du ’ tænker’, at du hader.

Giver det mening?

Så spørgsmåle­t er nu, kære du, om han virkelig er så slem, og om jobbet

er værd ellers at kæmpe for.

HVAD FÅR DU UD

af at være der? Giver det dig noget, når du ikke bruger tiden på at være træt af din chef? Får du en masse lækker erfaring, som du ville elske at kunne tage med dig videre en dag? Får du virkelig opgraderet dit cv? Har du nogle skønne kollegaer, der gør dig glad? Bliver du motiveret af at lave det arbejde, du laver?

Hvor meget overskygge­r dit had til din chef alt det gode, du føler?

Dét er i virkelighe­den spørgsmåle­t. Sådan er det i øvrigt med stort set alt i livet:

Får du nok, så bliv – får du ikke nok, så gå. Det er ligesom med parforhold, ikke? Der er altid kompromise­r, der skal indgås, fordi to mennesker sjældent er fuldstændi­gt og aldeles ens i alt fra behov til ønsker. To mennesker er sjældent fuldstændi­gt enige om, hvordan livet skal være, og hvad man skal bringe til bordet. Sådan er det bare.

DERFOR TAGER MAN

alt det gode, man kan få, og så overvejer man, om det er nok til at ’ leve med’ resten. Får man nok, så bliver man – får man ikke nok, så går man ( forhåbentl­ig).

Og det er ikke negativt.

Det skal ikke opfattes negativt, at vi er forskellig­e, og at vi skal mærke efter, om det gode opvejer det mindre gode.

Livet er én lang række af beslutning­er – og langt de fleste af de beslutning­er må træffes ud fra, hvad vi kan og vil leve med for at passe på os selv.

DERFOR SKAL DU

finde ud af, om det ville gøre dig mere ked af det at sige op, end det gør dig ked af det at gå på arbejde og se på din chef hver dag.

Hvad er værst for dig – og hvad er bedst for dig?

Tænk over, at du har valget til at gøre, præcis som du har lyst til, og præcis som din krop fortæller dig, du skal gøre. Så mærk efter. Lav listen: pros and cons.

Du tager valget pga. dig.

pga. ham. Ikke

Det er OP til dig.

Kærligst Mette

 ?? FOTO: SHUTTERSTO­CK ?? Hvor meget overskygge­r dit had til din chef alt det gode, du føler?
FOTO: SHUTTERSTO­CK Hvor meget overskygge­r dit had til din chef alt det gode, du føler?

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark