Jeg er blevet tænksom og taknemlig
Den fysiske gevinst står så langtfra alene, når Brian Andersen taler om tiden før og efter nyretransplantationen. Der skete nemlig også en hel del med psyken – på den gode måde, vel at mærke.
– Nogle gange kan jeg sætte mig ned i et kvarter og bare sidde og smile og være glad over, at jeg er til. Det skete aldrig før operationen. Jeg er blevet mere tænksom og taknemlig og tager ikke alting for givet. Jeg nyder livet i langt højere grad. Det har min kone også kunnet mærke.
Ordene flyder let og glad ud af Brian Andersen på en helt anden måde, end da han før, under og efter operationen i januar var mærkbart præget af situationens alvor og den angst for, at noget kan gå galt, som følger med at skulle modtage et organ fra et andet menneske.
– Det har været det hele værd, ingen tvivl om det, lyder det med overbevisning fra den 52- årige fynbo.
Ud over at have tabt 15 kilo har Brian Andersen fået sit gamle, aktive handyman- jeg tilbage, og han var igen på fuld tid på sin arbejdsplads tre måneder efter operationen. Samtidig sover han ikke så meget som før, og han er især lettet over nu at slippe for de tre gange fire timers dialyse, han var tvunget til at gennemgå hver uge det sidste år inden operationen.
– Ord kan ikke beskrive, hvor taknemlig jeg er, siger han med lidt lavere stemme og tænker på sin donor, kollega og nu også nære ven, Henrik Harding Nielsen.
Det er svært at sætte ord på. Det er nok lige før, jeg betragter ham som et familiemedlem
FAKTISK BEHØVER
Brian ikke en tatovering for at mindes sin redningsmand, for han tænker på ham hver eneste morgen, når han står op.
– Vi er kolleger og venner på en helt anden måde nu i forhold til før. Vi har mødtes flere gange til kaffe eller grillaftener, og vores koner har også fået et godt forhold til hinanden.
– Det er svært at sætte ord på. Det er nok lige før, jeg betragter ham som et familiemedlem, fortæller Brian eftertænksomt om den nye og meget dybere relation til Henrik.
BRIANS BEDSTE RÅD
til andre, der som ham blev mere og mere afkræftet og drænet fysisk og mentalt af sin nyresygdom, er, at man skal være tålmodig og tage én dag ad gangen.
– Selvom det er drønhårdt, så følger der også positive ting med. Der skete en opbremsning, der har lært mig at lade være med at stresse så nemt over ligegyldige ting, og nu, hvor jeg er på afstand af mine mange år med nedsat nyrefunktion ( 15 år), kan jeg med større klarhed se, hvor værdifuldt livet er.