Ekstra Bladet

MESSI BLIVER – KRIGEN FORTSÆTTER

Barcelona beholder Lionel Messi i næste sæson

- JONAS RYEFELT FREDERIK BREGNDAHL MIKKELSEN

Sagaen om Lionel Messis flugtplane­r fra FC Barcelona har fået et midlertidi­gt punktum.

Han bliver – men han er rasende på klubbens ledelse.

– Jeg sagde til klubben – og især præsidente­n – at jeg ville væk. De har vidst det siden begyndelse­n af den sidste sæson. De har vidst det i 12 måneder. Men jeg vil blive, for jeg vil ikke indlede en krig i en retssal.

– Sandheden er, at der ikke er nogen plan i klubben. De lapper bare huller, når tingene sker. Jeg vil aldrig starte en krig med mit livs klub. Derfor bliver jeg.

Han fortæller desuden, at præsident Josep Bartomeu havde sagt til ham, at det var op til ham selv, om han ville forlade klubben.

– Han holdt ikke sit ord, konstatere­r ikonet tørt.

Også sønnerne har været påvirket af cirkusset omkring den verdensken­dte fodboldmag­iker. Den ældste, Thiago, havde spurgt ham, hvad der foregik.

– Han græd hos mig og sagde ’ lad os ikke tage afsted’. Det var virkelig hårdt. Det var forståelig­t, for det var noget, der skete for mig. Det var meget svært at træffe beslutning­en.

– Da jeg sagde det til min kone og mine børn, var det et brutalt drama. Hele familien græd.

Messi ønsker, at der sker en foryngelse af truppen, men han slår fast, at han vil forsøge at få det bedste ud af sæsonen.

Valg afgør fremtiden

Forholdet mellem Lionel Messi og præsidente­n, Josep Bartomeu, er for alvor krakeleret i løbet af den seneste sæson.

Til marts næste år er der præsidentv­alg i Barcelona, og det er afgørende for Messis fremtid i Barcelona, vurderer Codula Roura, der er journalist på spanske El Mundu Deportivo, der følger FC Barcelona tæt.

– Bartomeu kan ikke stille op igen, og hvis der bliver valgt en præsident, der har de rigtige ambitioner for klubben, og som Messi kan lide, kan det være, at han forlænger til 2022 eller 2023, siger hun til Ekstra Bladet.

Roura fortæller, at krigen langt fra er slut.

– Bartomeu har stadig et problem, fordi Messi har så meget magt i Barcelona. Han og Ronald Koeman er nødt til at ændre de planer, de havde for næste sæson.

Træner uden navn

Den nye træner har ikke fået den bedste start i Barcelona, når det kommer til forholdet med Messi.

Under interviewe­t nævnte Messi ikke hollændere­ns navn på noget tidspunkt, men refererede blot til ham som ’den nye træner’.

I slutningen af august fortalte han argentiner­ens gode ven Luis Suarez, at han ikke havde en fremtid i klubben under en etminut kort telefonsam­tale.

– Messi mener, at det er mangel på ambition, da han stadig synes, at Suarez kan tilbyde holdet noget, siger Roura.

Barcelona tager hul på sæsonen om blot en uge. Nu med Messi på holdet.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark