Letheden har overrasket mig
Jeg var øm i to- tre uger, så var jeg klar igen. Jeg er vildt overrasket over, at man kan tage et organ fra én person og placere det i en anden, uden at har haft større gener og omkostninger for mig
Som nyredonor og med et prædikat som sand hverdagshelt kunne Henrik Harding Nielsen nærmest gå på vandet efter at have givet sin ene nyre væk – ikke som den selvfede, men som den person, der fandt glæde og tilfredsstillelse i at hjælpe et andet menneske, der i den grad havde brug for det.
– Jeg var øm i to- tre uger, så var jeg klar igen. Jeg er vildt overrasket over, at man kan tage et organ fra én person og placere det i en anden, uden at har haft større gener og omkostninger for mig. Derfor vil jeg også gerne have budskabet ud om, at det ikke er nødvendigt at være død eller i familie med en nyrepatient for at blive donor. Det viser Brians og min historie. Som jeg sagde efter operatio
nen: Havde jeg flere af dem, jeg kunne give væk, gjorde jeg det uden at tøve igen.
DER ER IKKE antydningen af usikkerhed eller fortrydelse i Henriks blik, og den 48- årige far til to døtre på 16 og 19 år har taget skulderklappene til sig, vel vidende at det kunne han gøre med en vis selvtilfredshed og, ikke mindst, glæden over at se, at Brian er blomstret op.
– Min familie er pissestolte af mig, og de fleste kolleger har taget hatten af i respekt. Det glæder mig selvfølgelig. Men det, der glæder mig allermest, er at se, hvad operationerne har betydet for Brian og hans familie.
– Fysisk og mentalt har jeg intet mærket. Der skulle dog lige lidt tilvænning til, da jeg begyndte at arbejde igen, fortæller Henrik, der som Brian har knyttet et tættere og stærkere bånd til sin kollega og ven i de otte måneder, der er gået siden transplantationen.
– Jeg ved ikke, om jeg vil sige familiært bånd, men jeg har samtidig fået en rigtig, rigtig god ven. Det er sket, uden at noget er taget fra mig, og jeg har til gengæld fået en ven og en stolthed, som jeg ikke havde før, siger Henrik.