’ OPERATION BØLLEBANK SKULLE ALDRIG VÆRE SKET’
SOLDATER STÅR FREM: Veteranerne føler, at de uden grund blev udsat for livsfare, da de drog ud for at redde deres svenske kolleger, der slet ikke var i fare den fammøse dag i 1994 under krigen i Bosnien
29. april 1994, klokken 22.10, Camp Gønge, Bosnien
Den danske lejr ligger stille hen.
Flere er gået mod køjerne, mens andre har knappet en enkelt op i takt med de leende toner, der spredes i rummet fra de udmattede soldater.
De hyggelige toner kvæles dog hurtigt, da eskadronchef Carsten Rasmussen kommer med en melding, der ikke kan misforstås:
’ Tango 2 er blevet beskudt den sidste time. Vi skal iværksætte Bøllebank.’
I løbet af ingen tid er alle soldater klar til afgang mod den svenske base.
Der skal en helteaktion til. Våbenbrødrene skal reddes.
29. april 1994, klokkn 22.10, den svenske observationspost Tango 2, Bosnien
Det er over halvanden time siden, den seneste granat mod observationsposten er faldet.
I aften er der kun faldet fire granater mod over 50 andre aftener.
Da svenskerne som vanligt melder nedslagene ind til kommandocentralen, får de at vide, at hjælpen er på vej.
Mere hører de ikke før morgenen efter.
Svenskere i nød eller ej?
Flere af de veteraner, der deltog i Operation Bøllebank, sætter imidlertid nu spørgsmålstegn ved operationen, hvor danskerne efter sigende kom svenske soldater til undsætning.
En ny bog, ’ Myten om Operation Bøllebank’ om operationen giver således et helt nyt billede af aftenen. Det fortæller blandt andet Ulrik Amby, der sammen med sine soldaterkammerater rykkede ud for at komme sine nordiske kolleger til undsætning.
– Jeg har altid troet, at svenskerne var i livsfare – indtil for en måned siden, siger Ulrik Amby, der var hjælper på en af kampvognene den aften.
– Vi vidste ikke, at der ikke var blevet skudt mod svenskerne i over en time, da vi rykkede ud.
Veteranerne, som Ekstra Bladet har været i kontakt med, havde alle opfattelsen dengang, at svenskerne under hele den danske operation var i akut fare.
Svenskerne blev dog kun beskudt ad to gange klokken 19.30, og en time senere faldt de to sidste granater ned tæt på observationsposten.
Først halvanden time efter sidste granat startede Operation Bøllebank, hvor der for længst var ro omkring den svenske lejr.
Beskød danskere
Det var ikke første gang, de danske soldater kom svenskerne til undsætning. Det skete otte eller ni gange den april måned.
Planen var som sædvanlig, at danskerne skulle ud og vise FN- flaget. Noget, der normalt fik serberne til at stoppe med at beskyde Tango 2.
Denne gang begyndte serberne at åbne ild mod danskerne, der svarede igen. Ifølge FN blev 16 serbere slået ihjel den aften.
Der herskede en usædvanlig hektisk stemning, hvor de danske soldater fik ekstra travlt med at komme svenskerne til undsætning.
– På vejen ramte vi en civil bil med fuld fart. Normalt ville vi stoppe og sikre os, at de civile var okay. Men denne aften fik vi at vide, at vi bare skulle køre videre, fortæller Johnny C. Jensen, der var operationsbefalingsmand.
Allerede i 2017 fik Operation Bøllebank kritik for at være forhastet, da de danske soldater flere gange undervejs selv var i livsfare.
– Det er noget værre shit. Vi er pænt heldige med ikke at miste folk den aften. Det hele var kaos, siger daværende kampvognskommandør Peter Lyngbye.
En panserværnsraket blev blandt andet undgået ved en ekstrem hård opremsning i sidste øjeblik.
Havde den ramt, var ingen i den kampvogn kommet hjem fra operationen, hvis du spørger Peter Lyngbye og de andre veteraner.
Pensioneret oberst Lars R. Møller var en af dem, der var leder for tropperne den aften. Han afviser, at noget gik galt med Operation Bøllebank
– Svenskerne var jo bange og havde kaldt på hjælp. Vi kom også alle hjem i live, siger Lars R. Møller.