Ekstra Bladet

FRYGTER NY KONFLIKT EFTER ROCKERDRAB

Knivdrabet i Brabrand var et opgør mellem Brabrandgr­uppen og rockerklub­ben Satudarah

- JAN SØGAARD Mødet mellem de to grupper på den øde p- plads eksplodere­de i vold js@ eb.dk

Drabet på et 42- årigt prøvemedle­m i rockerklub­ben Satudarah i juli skete under et sammenstød mellem Satudarah og den kriminelle gruppering Brabrandgr­uppen, kaldet BB.

Derfor frygter politiet, at drabet kan føre til en væbnet konflikt mellem de to kriminelle gruppering­er.

Det fremgår af retsbogen fra et grundlovsf­orhør 21. august ved Retten i Aarhus, hvor fire medlemmer af Brabrand- gruppen blev sigtet for drab, drabsforsø­g, grov vold og pistoltrus­ler mod prøvemedle­mmet Mohammad Al- Zerjawi, kaldet ’ Frisør Mudi’ eller blot ’ Mudi’, og tre andre mænd, der var sammen med Satudarah- rockeren på parkerings­pladsen ved Lenesvej 25 i Brabrand.

Kun en 26- årig fra Brabrand- gruppen var fysisk til stede i retten, mens de tre andre blev sigtet in absentia. Alle nægter sig skyldige.

Stak af til Belgien

Anklager Jesper Rubow oplyste inden dørlukning­en i sagen, at de tre formodes at opholde sig i Belgien. Efterfølge­nde meldte den ene af de eftersøgte, en 21- årig, sig selv til politiet, og han blev varetægtsf­ængslet 27. august, mens de to andre, 24 og 25 år, fortsat er efterlyst.

Den 25- årige er varetægtsf­ængslet in absentia, mens dommer Mette Søgaard Vammen ikke mente, at betingelse­rne for at fremstille den 24- årige in absentia var opfyldt. Politiet leder dog fortsat efter ham.

Der var otte navngivne og flere ukendte mænd til stede på p- pladsen, da de to gruppering­er tørnede sammen klokken 03.50 torsdag 23. juli.

Fire var fra Satudarah- siden og fire fra Brabrandgr­uppen, men der var også flere uidentific­erede personer til stede.

Mohammad Al- Zerjawi var taget til Aarhus for at ’ ordne et problem’, og ifølge Ekstra Bladets oplysninge­r var han forud for drabet angiveligt blevet snydt i en hash- handel, hvor personer fra Brabrand- gruppen havde solgt en spånplade- blanding i stedet for hash.

Mødet mellem de to grupper på den øde p- plads eksplodere­de i vold, fremgår det af sigtelsern­e. De fire fra Satudarah- gruppen blev truet med en pistol, og Brabrand- gruppen gik løs på modstander­ne med knive.

Mohammad Al- Zerjawi blev dræbt med knivstik, og en af hans venner blev, ifølge sigtelsen, også forsøgt dræbt. Han blev ramt af otte knivstik i skulder, arm, ben og fod og fik også tre snitsår i ansigtet og var angiveligt i livsfare.

To andre fra Satudarahg­ruppen blev samtidigt udsat for grov vold. Den ene blev ramt af syv knivstik i højre og venstre lår og i højre håndflade. Den anden blev tildelt flere slag og spark på kroppen.

Anklager Jesper Rubow sigtede også alle fra Brabrand- gruppen efter ’ bandeparag­raffen’ 81a, der fordobler straffen, når der er tale om en konflikt mellem grupper, hvor der anvendes skydevåben. Ifølge sigtelsern­e var sammenstød­et på Lenesvej ’ egnet til at fremkalde en konflikt mellem Brabrandgr­uppen ( BB) og Satudarah’.

Selv om Brabrandgr­uppen ifølge sigtelsen medbragte og truede med en pistol, blev der ikke affyret skud på p- pladsen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark