Ekstra Bladet

Første symptom på du har coronaviru­s

NYT STUDIE: Symptomer på covid-19 har særlig rækkefølge

- KATARINA NORRGRANN (AFTONBLADE­T) DANSK OVERSÆTTEL­SE: ASTRID MORTENSEN

Bliver du syg af corona virus, er feber ofte det første tegn. Det viser et nyt amerikansk studie.

Studiet viser, at symptomer på covid- 19 har tendens til at optræde i en forudsigel­ig rækkefølge. Men den rækkefølge af symptomer er en anden end den, vi ser ved influenza.

En gruppe forskere ved University of Southern California har studeret data fra WHO fra over 55.000 tilfælde af coronaviru­s indsamlet i Kina.

Data er blevet sammenlign­et med 2500 tilfælde af influenza, der er indsamlet af et universite­t i Michigan, samt mindre mængder data fra personer med sygdommene sars og mers.

Observerba­re symptomer

Forskerne har udvalgt fire konkrete og observerba­re symptomer, nemlig hoste, feber, diarré og opkastning, og studeret, i hvilken rækkefølge de optræder hos de syge. Studiet er blevet publiceret i Frontiers in Public Health.

Der er ifølge studiet 70 procents sandsynlig­hed for, at du først får feber og senere hoste, hvis du har covid- 19.

At feber er det første symptom, lader til at være typisk for coronaviru­s. Sars og mers, der er forårsaget af andre typer af coronaviru­s end det, der står bag covid- 19, havde også feber efterfulgt af hoste som de første symptomer.

Sars og mers

Sars- og mers- syge tenderede dog til at få diarré, inden de kastede op, hvilket tyder på, at den nederste del af fordøjelse­ssystemet påvirkes først ved disse sygdomme.

Influenza begynder derimod oftest med hoste, og efterfølge­nde kommer feberen.

Sandsynlig­heden for, at du har feber som første symptom på influenza, er kun tre procent, viser studiet.

Influenza begynder derimod oftest med hoste

 ?? FOTO: ERNST VAN NORDE ?? Luk gabet op
Covid-19 og normal influenza minder om hinanden men der er afgørende forskelle.
FOTO: ERNST VAN NORDE Luk gabet op Covid-19 og normal influenza minder om hinanden men der er afgørende forskelle.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark