Ekstra Bladet

Dobbelt- podie: Min weekend

-

MONZA ( Ekstra Bladet): En tredjeplad­s i hovedløbet efterfulgt af en andenplads søndagen udløste 27 point til Christian Lundgaard, hvilket er den største høst i en enkelt weekend for den danske Renault- akademikør­er i F2.

Den 19- årige østjyde rykker frem på femteplads­en i den samlede stilling, hvor de syv første kørere har en titelchanc­e med fire resterende afdelinger i sæsonen.

Lundgaards løb understreg­er danskerens potentiale, for han formår virkelig at få mere ud af sin ART Grand Prix- racer end teamkammer­aten Marcus Armstrong, der som kontrast igen scorede nul point.

Både lørdag og søndag kørte danskeren modne løb i stedet for at gå blindt efter guldet.

Manglede farten

– For at være helt ærlig var farten der nok ikke til at køre med om sejren, og jeg var lidt heldig med at nå podiet søndag, siger Lundgaard på Monza.

– Det har været en god weekend, for vi havde ikke den hurtigste bil, men fik det meste ud af den.

– Når man se på de seneste weekender, er jeg glad for back- to- back- podier. Vi har scoret flere point end længe, siger danskeren, som kun fik to point med fra løbene i Spanien og Belgien.

– Vi kører allerede igen næste weekend og derefter tre gange mere. Vi er stadig med i kampen. Vi hakker videre og havde også lidt held, men det skal man også have nogle gange. Det her var vist vores weekend.

Som Lundgaard igen understreg­er, at nøglen til en god F2- sæson stabile resultater, hvor man skal score 20- 22 point i gennemsnit for have en titelchanc­e.

 ?? FOTO: GETTY IMAGES ?? Christian Lundgaard til højre fik scoret en masse point denne weekend.
FOTO: GETTY IMAGES Christian Lundgaard til højre fik scoret en masse point denne weekend.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark