Har gået i den bedste forsvarsskole
ke risikere kun pludselig at stå med Bjelland og Sigurdsson og har længe jagtet en ny midterforsvarer.
Sotirios Papagiannopoulos var ikke god nok til at spille fast i København, men er samtidig – i hvert fald i egen optik – for god til nærmest konstant at sidde udenfor.
Standby
Med skiftet til AIK kan den 29- årige svensker nu endelig få spilletid, og FC København kan kanalisere hans lønkroner videre til den to år yngre Marios Oikonomou.
Og drømmen om ’ Zanka’ er sat på standby.
Marios Oikonomou har gået i en af de bedste skoler, der findes for forsvarsspillere: den italienske.
Den 27- årige græker har tilbragt hovedparten af sin karriere i Italien. Han kom til Cagliari allerede som 21årig og har også optrådt for Bologna, SPAL og Bari i Støvelandet.
I alt nåede han 42 kampe i Serie A og 32 kampe i den næstbedste italienske række, inden turen i 2018 gik retur til Grækenland.
Godt hovedspil
Han har de seneste sæsoner spillet for AEK og spillede Champions Leaguefodbold for hovedstadsklubben for et par år siden.
Marios Oikonomou bliver af Ekstra Bladets græske pressekilder beskrevet som en stærk, dynamisk spiller med hovedspil.
I FCK ser man ham som en forsvarsspiller, der er på en højere hylde end Sotirios Papagiannopoulos, og han skal nok få pænt med spilletid i hovedstaden.
Førstevalget i midterforsvaret Victor Nelson har Ståle Solbakken ikke planer om at trække lige så store veksler som i sidste sæson, mens Andreas Bjellands fysik kræver pauser.
FC København har ifølge Ekstra Bladets oplysninger betalt 700.000 euro – 5,2 mio. kr. – for Oikonomou, der har fået seks landskampe for Grækenland.
Derudover er der i aftalen mellem FCK og AEK diverse bonusbetalinger. Marios Oikonomou har fået en kontrakt, der gælder de kommende tre sæsoner. et veludviklet