Ekstra Bladet

Det bliver næppe større

18- årige Magnus spiller Mads Mikkelsens søn i Thomas Vinterberg­s nye film, der er udtaget til flere fornemme festivaler

- ANNE- METTE GREGERS SIMMEL FOTO: LINDA JOHANSEN amgr@ eb.dk

Magnus Sjørup.

Går drømmen i opfyldelse, kan det være et navn, der om nogle år vil være lige så kendt som navnet Mads Mikkelsen.

Om kort tid kan 18- årige københavns­ke Magnus opleves som netop Mads Mikkelsens søn i Thomas Vinterberg­s nye film, ’ Druk’, der får premiere 24. september.

I korte træk handler filmen om fire gymnasielæ­rere, der beslutter sig for at teste en teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt. Teorien lyder, at alkohol i blodet åbner sindet for omverdenen og får kreativite­ten til at stige. Resultatet er opsigtsvæk­kende.

De siger, jeg ligner ham. Det havde jeg aldrig selv tænkt på før

Både undervisni­ngen og resultater­ne løfter sig, og vennerne begynder for alvor at mærke livet igen. I takt med, at genstanden­e ryger indenbords, skrider eksperimen­tet fremad for nogle og af sporet for andre.

Filmen skulle have været en del af den corona-aflyste Cannes Filmfestiv­al i år, men fik i stedet stemplet ’ Official Selection’.

Ydermere er den udtaget til hovedkonku­rrencen på filmfestiv­alen i San Sebastian, der løber af stablen fra 16. til 26. september, samt Toronto Internatio­nal Filmfestiv­al, der åbner 10. september.

Aldrig været gladere

– Som 18- årig er det altså svært at komme højere op end det. Det har været vildt at være en del af, og jeg håber da, at det kan åbne døre at have arbejdet sammen med så dygtige mennesker.

– Det har været en fantastisk oplevelse at være på settet og opleve det sammenhold, der er. Jeg har aldrig været gladere. Jeg var ét stort smil under optagelser­ne, og da sidste scene var færdig, kom tårerne. På den gode måde altså, siger Magnus, der var så heldig, at de fleste optagelser fandt sted i hans læseferie sidste år.

Rollen er hans spillefilm­sdebut, men at spille skuespil og stå foran et kamera er noget, han er vokset op med.

Hans mor er dramalærer, og hans far fotograf.

– Jeg begyndte at gå til teater, da jeg gik i 0. klasse, fortæller han.

Aprilsnar

Det var 1. april sidste år, han fik at vide, at han havde fået rollen som Mads Mikkelsens søn – ’de siger, jeg ligner ham. Det havde jeg aldrig selv tænkt på før’ – og straks gik der lidt skuespil i knægten.

– På vej ud fra Zentropa, hvor min far ventede for at hente mig, opdagede jeg noget tigerbalsa­m, som jeg smurte under øjnene, så jeg grædende kunne fortælle min far, at jeg ikke havde fået rollen, for efterfølge­nde at udbryde ’ aprilsnar’, griner han.

Som seksårig lavede han sin første tv- reklame, for Lego World. Siden har der været flere af den slags opgaver, og det er også blevet til en rolle i ’ Krysters Kartel’ på DR2 samt i ’ Panisk påske’ på DR Ultra.

Ret god til tal

– Fra 3. til 6. klasse lavede jeg ikke så meget af den slags, men da jeg fik rollen i ’ Panisk påske’, fik jeg fornemmels­en, at ’ jeg skal være skuespille­r’. Jeg elsker at spille skuespil og især at lave film. Det er min drøm at kunne leve af det. En overgang overvejede jeg også at blive revisor - det er jo en helt anden boldgade, men jeg er ret god til tal, siger Magnus, der lige nu går i 3. g.

Når studenterh­uen er i hus, er planen at søge ind på skuespille­ruddannels­en.

– Men jeg ved jo godt, at det er de færreste, der kommer ind i første forsøg, og så må jeg bare tage mig et sabbatår, siger Magnus, der som forberedel­se til karrieredr­ømmen også er begyndt at tage sangunderv­isning, og som også tager et godt råd fra sin filmfar til sig: Husk at gøre gymnasiet færdigt.

 ??  ?? Magnus Sjørup drømmer om at gøre karriere på det store lærred. Snart er han aktuel i rollen som Mads Mikkelsens søn.
Magnus Sjørup drømmer om at gøre karriere på det store lærred. Snart er han aktuel i rollen som Mads Mikkelsens søn.
 ?? FOTO: HENRIK OHSTEN ?? Mads Mikkelsen har hovedrolle­n som gymnasielæ­reren Martin i Thomas Vinterberg­s ’ Druk’.
FOTO: HENRIK OHSTEN Mads Mikkelsen har hovedrolle­n som gymnasielæ­reren Martin i Thomas Vinterberg­s ’ Druk’.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark