Ekstra Bladet

VIL STRAFFE DIN BENZINBIL

Kommission er kommet med anbefaling­er til, hvordan afgifter kan skrues sammen på en klimavenli­g måde

- PETER JEPPESEN pej@ eb.dk

Ejere af benzin- og dieselbile­r står til at få bagklappen i klaskehøjd­e.

Anført af den tidligere DONG- direktør Anders Eldrup fremlagde Elbilkommi­ssionen en række anbefaling­er til fremtidens bilpark i Danmark. Der kom ikke noget konkret forslag; det må politikern­e selv sørge for, lod Eldrup forstå. Men retningen er klar: Der er erklæret krig mod konvention­elle biler.

– Man skal droppe afgifter på grønne biler, siger Ole Birk Olesen, transport-, finans- og transporto­rdfører, Liberal Alliance.

Han ejer selv en Tesla, og han mener, at elbiler er vejen frem:

– Vi vil rigtig gerne have flere grønne biler på gaden. Vi synes slet ikke, at opgaven er så svær, som man påstår. Den eneste grund til, at den er svær, er, at der er mange partier, som ikke mener, at de kan undvære de 8,25 milliarder kroner, som det koster i manglende afgifter, inklusive alle effekter, hvis vi udskifter til grønne biler.

Knap så klare i mælet

Også de radikales skatteordf­ører, Kathrine Olldag, mener, at statskasse­n skal holde for, og at der skal en million grønne biler på vejene inden 2030:

– Vi er klar til at de ikke skal gå i nul de første par år. Statskasse­n skal være med til at betale. Derudover er der nogle skruer - eksempelvi­s vejafgifte­r - som kan lægges ind. Og dermed skal vi også kigge på trængselsp­roblemerne, siger hun.

Da Ekstra Bladet vil have svar på, hvor pengene skal komme fra, har hun ikke længere tid til at lade sig interviewe.

Imens er landets to store partier, Venstre og Socialdemo­kratiet, der dels nedsatte kommission­en, dels skal føre den ud i livet, mindre klare i mælet.

Venstres klimaordfø­rer, Tommy Ahlers ( V), har ikke tid til at lade sig interviewe, men til gengæld har han sendt et politikers­var på sms:

’ Det vil vi nu se nærmere på. Venstre har en målsætning om at få flest mulige grønne biler på vejene.’

’ Vi ser samtidig frem til, at regeringen kommer med sit udspil, så vi forhåbentl­ig kan lave en ansvarlig løsning for alle de danskere, som bruger bil.’

Vi har ikke lagt os fast

Heller ikke regeringsp­artiet, Socialdemo­kratiet, vil være konkret. På spørgsmåle­t om, hvilken model partiet vil lægge sig op ad, siger Christian Rabjerg Madsen, finansordf­ører:

– Det har vi ikke lagt os fast på endnu.

– Kommission­en foreslår roadpricin­g. Vil du forholde dig til det?

– Nej.

– Hvad med tilskuddet på 2500 kroner til en elbil?

– Vi kommer ikke til at forholde os til enkelte forslag.

Man skal droppe afgifter på grønne biler

 ?? FOTO: ERNST VAN NORDE ?? En tur på tanken
Mange flere danskere skal vænne sig til, at oplade bilen i stedet for at fylde benzin eller diesel på.
FOTO: ERNST VAN NORDE En tur på tanken Mange flere danskere skal vænne sig til, at oplade bilen i stedet for at fylde benzin eller diesel på.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark