Ekstra Bladet

Afviser fedmekriti­k

-

LA ROCHELLE ( Ekstra Bladet): Foderstand­en fejler ikke noget, skrev Michael Rasmussen i Ekstra Bladet på hviledagen i går, da han bedømte det danske Tour- felt efter løbets første tredjedel.

Kommentare­n var specifikt rettet mod Michael Valgren, men også verdensmes­ter Mads Pedersen er lidt for tung bagtil, mener den tidligere bjergrytte­r, som for sjette gang er i Frankrig som Tour- kommentato­r for Ekstra Bladet. Den karakteris­tik er dog ikke rimelig, mener Pedersen, som på hviledagen tog til genmæle i en videokonfe­rence med den danske presse.

– Jeg har aldrig nogensinde i mit liv haft planer om, at jeg skulle køre så meget som i top 100 i Tour de France, så at Michael mener, at jeg er for tung til at køre opad med de bedste eller med de tredje- eller fjerdebeds­te, er jeg fuldstændi­gt ligeglad med, sagde Mads Pedersen.

– Jeg har aldrig været så tynd, som jeg er nu, så i stedet for at os

fat- shame

( hænge ud for at være overvægtig, red.), skulle man prøve at støtte og ikke bare at kalde os for fede.

Banal kørefejl

Rasmussens kritik af verdensmes­teren skyldtes ikke mindst, at Pedersen på fredagens etape fra Millau til Lavaur ikke formåede at knibe sig med i den forreste gruppe, da Peter Sagan og hans hold splittede det hele på en lille knold med sidevind på toppen.

Jeg har aldrig været så tynd, som jeg er nu

Pedersen erkender, at han burde have siddet med i front, men han tilskriver det en banal kørefejl snarere end hans vægt.

– Man skal huske på, at det er ikke os alle sammen, der skal veje 55 kg og kunne køre opad. Jeg har mit fokus et helt andet sted, nemlig på klassikern­e, og til de løb mener jeg bestemt ikke, at jeg er for tung, sagde Mads Pedersen.

– Michael har aldrig været en ryttertype som mig. Han har aldrig skullet køre klassikere og være klar på brostenene. Jeg kan godt se det hele fra hans side i forhold til at skulle køre opad og køre i bjerge, men han skal også som såkaldt ekspert kunne se os i et større billede end det, han gør nogle gange, sagde Mads Pedersen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark