Ekstra Bladet

Ny boss i Coop

-

Kræn Østergård Nielsen bliver i dag ny administre­rende direktør i Coop.

24. august meldte dagligvare­koncernen Coop ud, at administre­rende direktør Peter Høgsted ville fratræde sin stilling senest ved udgangen af året, og at bestyrelse­n ledte efter en erstatning.

Men bare to uger senere er det blevet besluttet, at det bliver nuværende finansdire­ktør Kræn Østergård Nielsen, der afløser den fyrede Peter Høgsted.

Det oplyser Coop i en pressemedd­elelse.

– Jeg er glad og stolt. Det er en fantastisk og vigtig virksomhed. Jeg er selvfølgel­ig også ydmyg, for det er en stor virksomhed i en meget omskifteli­g tid, men jeg er rigtig glad, siger Kræn Østergård Nielsen.

Coop ejer dagligvare­kæderne Dagli'- og SuperBrugs­en, Irma, Kvickly og Fakta. Kræn Østergård Nielsen vil forsøge at samle butikkerne mere.

– Coop er ikke et onemanshow. Det primære, jeg kan bidrage med, er at forene vores 40.000 kolleger og vores 1,9 millioner ejere og skabe en fælles retning og sikre, at vi eksekverer den i kundernes tjeneste.

– Så kan vi sammen rette blikket udad, se, hvad vi kan gøre for vores kunder, og bruge lidt mindre krudt internt og bruge mere krudt eksternt, siger han.

Coop skal blive ved med at være forankret lokalt. Og så skal koncernen følge med tiden, mener Kræn Østergård Nielsen.

– Jeg vil fortsat kæmpe for Coops mærkesager: Gøre mest lokalt, den grønne omstilling og at gøre hverdagen nemmere med digitalise­ring, siger den nye direktør, der har været ansat i Coop i syv år.

 ?? FOTO: IDA MARIE ODGAARD/ RITZAU SCANPIX ?? Kræn Østergård Nielsen bliver fra i dag ny topdirektø­r i Coop.
FOTO: IDA MARIE ODGAARD/ RITZAU SCANPIX Kræn Østergård Nielsen bliver fra i dag ny topdirektø­r i Coop.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark