Ekstra Bladet

JÆGERE SKYDER FLERE MÅRHUNDE

Det invasive dyr er et stort problem i den danske natur

-

I begyndelse­n af februar gjorde Miljø- og Fødevaremi­nisteriet det lovligt for jægerne at bruge natsigte i jagten på mårhunde.

Og det batter, fortæller DR Midt og Vest.

Jæger Jytte Paarup fra Lemvig er én af dem, der har stor gavn af natsigte, når hun går på jagt efter det invasive dyr. Natsigtet gør nemlig, at hun kan se sit bytte direkte igennem riffelkikk­erten, selvom det er mørkt.

– Jeg har fået 21 mårhunde ved natsigteki­kkertens hjælp. Sidste år fik jeg 10 i alt. Og vi er slet ikke færdige med året endnu. Det er et fantastisk værktøj, siger hun.

Kan se dyret i kontur

Natsigtet gør det lettere for jægeren at se den nataktive mårhund – uden at dyret selv opdager det.

– Dyret ser ikke lyset, og derfor kan vi stille og roligt sidde og placere et rigtigt flot og præcist skud, fortæller Jytte Paarup.

Før natsigte til mårhundeja­gt blev tilladt, havde jægeren kun mulighed for at sætte lys på riflen. Men så snart mårhunden så lyset blive tændt, var de hurtige til at smutte væk.

Specialkon­sulent Mariann Chriel fra Miljøstyre­lsen genkender billedet af, at natsigte gør en stor forskel.

– Med natsigte har man mulighed for at se dyret i kontur, og man skyder, mens man stadigvæk kan se dyret. Skudafgive­lsen bliver mere sikker, når man har et natsigte, siger hun.

Indtil januar var det ulovligt at bruge natsigte i jagten – blandt andet på grund af frygt for terror.

30.000 mårhunde

Mårhunden er et relativt nyt dyr i Danmark.

I 1995 var der registrere­t ti mårhunde i Danmark.

Om fem- ti år forventer man, at der er 30.000 mårhunde, hvis udviklinge­n fortsætter.

Mårhunden er et stort problem i den danske natur, for den har ingen naturlige fjender og æder alt fra insekter, fugle og små pattedyr. Også fredede dyr. Ligesom den kan være en uvelkommen gæst i hønsehuse.

Negativ indflydels­e

Jæger Jytte Paarup fortæller, at hun hører fra flere folk, at de pludselig ikke har blishøns, ænder eller svaner i deres søer.

– Fisk forsvinder fra deres havedamme, og vi ved, at der er mårhunde i området. Så der er ingen tvivl om, at de har en negativ indflydels­e på vores fauna, siger Jytte Paarup.

Alle – lige fra jægere til naturentus­iaster og myndighede­r – er enige om, at mårhunden skal skydes og holdes nede.

Men mårhunden kan ikke udryddes helt, vurderer jagtkonsul­ent Jesper Illeman fra Danmarks Jægerforbu­nd.

– Men det er helt sikkert, at disse lysforstær­kende sigtemidle­r gør det langt nemmere for jægerne og sikrer, at de kan være mest mulig effektive i forhold til de mange timer, de investerer i det her, siger han.

Dyret ser ikke lyset, og derfor kan vi stille og roligt sidde og placere et rigtigt flot og præcist skud

 ?? FOTO: STEEN AGGER/ RITZAU SCANPIX ?? Mårhunden har ingen naturlige fjender og æder alt fra insekter, fugle og små pattedyr.
FOTO: STEEN AGGER/ RITZAU SCANPIX Mårhunden har ingen naturlige fjender og æder alt fra insekter, fugle og små pattedyr.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark