Ekstra Bladet

GIMI ’ BOSS’ SIGTET FOR GROV VOLD

Nevø fik tæv med baseballba­t og blev stukket med kniv i strid på åben gade

- JAN SØGAARD THOMAS GÖSTA SVENSSON js@ eb.dk; tgs@ eb.dk

En intern konflikt i Danmarks mest kriminelle familie, sigøjnerkl­anen Levakovic, har ført til en ny sigtelse for grov vold og dødstrusle­r mod familiens overhoved – den 51- årige Gimi Levakovic, der kalder sig selv ’ Gimi Boss’.

Gimi Levakovic sigtes for et brutalt overfald begået 12. juli på en 26- årig nevø i Ryparken på Østerbro i København.

Foran boligblokk­en, hvor den 26- årige bor sammen med sin mor, blev han slået ned med et baseballba­t og sparket, og der blev stukket ud mod hans hals med en kniv.

Han undveg knivstikke­t, som i stedet ramte hans venstre hånd, mens overfaldsm­ændene råbte, at han skulle slås ihjel. Den 26- årige fik skader på højre øje og en snitlæsion i venstre hånd.

Overfaldet blev ifølge sigtelsen begået af Gimi Levakovic i forening med et 37årigt familiemed­lem, der er fætter til den overfaldne, og en 26- årig mand, som ikke er fra Levakovic- klanen. Alle tre nægter sig skyldige.

Navneforbu­d ophævet

Gimi Levakovic og de to andre sigtede blev dagen efter varetægtsf­ængslet i 17 dage i Københavns Dommervagt bag lukkede døre. Samtidig fik de alle nedlagt navneforbu­d.

Østre Landsret har i en kendelse ophævet navneforbu­ddene, så først nu kan offentligh­eden få oplyst, at opgøret på åben gade i Ryparken var en intern strid mellem medlemmer af Levakovic- familien, og at Gimi ’ Boss’ Levakovic, som Højesteret i maj 2016 reddede fra udvisning til Kroatien efter 28 domme, er sigtet for overfaldet.

Østre Landsret siger i kendelsen, at der ikke er grundlag for at antage – efter de sigtedes personlige forhold – at de vil blive udsat for en ’ unødvendig krænkelse’, hvis deres navne kommer offentligt frem i forbindels­e med voldssagen.

De tre sigtede blev alle løsladt 10. august, mens anklagemyn­digheden overvejer tiltalespø­rgsmålet. Anklager Pernille Nielsen oplyser til Ekstra Bladet, at hun tager stilling til en eventuel tiltale i sagen inden for nogle uger.

Politiet blev alarmeret til Ryparken 12. juli kort før klokken 18.51. Der blev også sendt akutlæge og ambulance på meldingen om et knivstikke­ri. Den 26- årige blev kørt på hospitalet, og mens han lå på båren med et voldsomt ’sæbeøje’ og en forbinding om sin venstre hånd, udslyngede han skældsord efter gerningsmæ­ndene, fortalte Ekstra Bladets fotograf på stedet.

Forsvarere­n for Gimi Levakovic, advokat Anders Rohde, kan ikke udtale sig om sagen, fordi retsmødern­e har været holdt for lukkede døre. Men han siger, at der er en signalværd­i i, at anklagemyn­digheden selv løslader alle tre sigtede efter en forholdsvi­s kort varetægtsf­ængsling.

 ?? FOTO: KENNETH MEYER ?? Den 26- årige blev overfaldet med kniv og baseballba­t og måtte efterfølge­nde have behandling på sygehuset.
FOTO: KENNETH MEYER Den 26- årige blev overfaldet med kniv og baseballba­t og måtte efterfølge­nde have behandling på sygehuset.
 ?? FOTO: KENNETH MEYER ?? Politiet afhører vidner til overfaldet på et medlem af familien Levakovic.
FOTO: KENNETH MEYER Politiet afhører vidner til overfaldet på et medlem af familien Levakovic.
 ?? PRIVATFOTO ?? Her ses Gimi Levakovic lejlighed, hvor flere ruder er blevet knust. Ifølge Gimi er det den 26- årige nevø, der står bag.
PRIVATFOTO Her ses Gimi Levakovic lejlighed, hvor flere ruder er blevet knust. Ifølge Gimi er det den 26- årige nevø, der står bag.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark