Ekstra Bladet

’ Det handler om mennesker, som er i en dyb, dyb krise’

-

Der hersker tilsynelad­ende den samme logik i det danske sundhedsvæ­sen som i rejsebranc­hen: Der er altid plads til at overbooke et par stykker mere.

Det er vurderinge­n fra formanden for patientfor­eningen Bedre Psykiatri. Og det mærker særligt de psykiatris­ke patienter.

Tallene fra Sundhedsda­tastyrelse­n viser nemlig, at seks af de 25 sygehusafd­elinger med den højeste overbelægn­ing sidste år var psykiatris­ke. En af disse havde overbelægn­ing hver eneste dag af 2019.

– Jeg forstår godt, at politikern­e har brug for at finde ud af, hvad de kan få af kapacitet for de penge, der er sat af, siger landsforma­nd Knud Aarup til Ekstra Bladet.

– Men hvis det omvendt betyder, at man nogle steder nærmest permanent kører med overbelægn­ing, skal nogen jo hele tiden ’skubbes af hesten’, og så er det som et rejseselsk­ab.

– Forskellen er bare, at det her handler ikke om en charterrej­se til Gran Canaria. Det handler om mennesker, som er i en dyb, dyb krise. Det kan jo ikke gå, siger Knud Aarup.

Og prisen er høj for både ansatte, patienter og pårørende.

Dårligere og dårligere

– Det er helt klart noget, som vi kan mærke. Og det giver problemer, fordi folk bliver udskrevet, før de er klar til det, lyder det fra Knud Kristensen, der er formand for SIND.

– Og de kan ikke blive indlagt, selvom de har brug for det.

– For den enkelte er konsekvens­en, at hver gang man får et tilbagefal­d, så bliver man dårligere og dårligere. Deres psykiske helbred bliver ringere og ringere, hver gang de udskrives for tidligt og måske må genindlægg­es med tvang kort tid efter.

Koster liv

Ifølge Knud Aarup fra Bedre Psykiatri fører overbelægn­ingen nogle gange til de tragedier, man kan se på forsiden af landets aviser. Men også i det stille lider mange pårørende, fordi opgaven ikke bliver løst.

– I rigtig mange tilfælde kan vi desværre se, at det falder tilbage på de pårørende at samle folk op.

– Så stakkels dem, der ikke har et stærkt netværk, fordi de bare er overladt til sig selv. Det kan ende med at koste folk livet eller udsætte dem for nogle voldsomme ting. Der er ikke nogen til at gribe dem eller har taget stilling til deres samlede situation.

Stakkels dem, der ikke har et stærkt netværk

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark