Ekstra Bladet

Drabsoffer faldt i baghold

18- årig kvinde ventes at tilstå sin rolle i bandedrab. Hun troede kun, han skulle afstraffes

- CECILIE E. VAINIO cecilie.e.vainio@ eb.dk

– Om 30 minutter kommer jeg hjem, mor.

Sådan sagde 18- årige Zobair Saidi i den sidste telefonsam­tale med sin mor, Maria Nahmdad, inden han blev likvideret i nærheden af sit hjem i Ladegårdsp­arken i Holbæk i april 2018.

Det fortalte den dræbtes mor i et interview med Ekstra Bladet på etårsdagen for drabet, som på det tidspunkt var uopklaret.

Kort efter blev fire personer anholdt. Tre mænd, hvoraf to er tilknyttet den lokale Bandidos-gruppering, Westcity, og en ung kvinde.

Kvinden, der var 18 år på gerningsti­dspunktet, forventes at forklare sin rolle i det fatale baghold ved en tilståelse­ssag i dag ved Retten i Holbæk.

Hun har ifølge retsmødebe­gæringen forklaret, at hun var klar over, at Zobair skulle have bank, men hun nægter at have kendskab til, at han skulle dø. Derfor er hun kun sigtet for at have medvirket til at planlægge og udføre en afstraffel­se af offeret.

Forsøgt dræbt før

I Ladegårdsp­arken blev Zobair Saidi først forsøgt lokket i baghold et par dage inden drabet under påskud af, at han skulle hente en hashklump.

Planen var ifølge politiet, at kvinden skulle kaste en hashklump ud ad et vindue. En anden person skulle udnytte situatione­n til at slå teenageren ihjel. Den nu 19- årige kvinde kastede imidlertid hashen ud ad det forkerte vindue, og den dræbte kom derfra med livet i behold.

To dage efter skulle Zobair Saidi igen hente hash. Da klumpen denne gang blev kastet ud fra det rigtige vindue, affyrede en mørkklædt mand fem dræbende skud på klos hold, inden han spurtede væk fra gerningsst­edet.

Likviderin­gen trækker ifølge politiet tråde til en konflikt mellem Vanggruppe­n, der beskrives som en løs gruppering af unge mænd fra ghettoområ­det Agervang, og den lokale Bandidos-afdeling.

Med i periferien

Midt- og Vestsjælla­nds Politi har fra starten arbejdet med en teori om, at drabet havde rod i dette opgør, der hærgede provinsbye­n i 2018. Politiet har tidligere udtalt, at den dræbte var i periferien af Vang- gruppen.

De to Bandidos-medlemmer på 26 og 28 år nægter sig skyldige.

Retssagen mod dem begynder i starten af næste år. Anklageren kræver dem dømt efter straffelov­ens 81a, den såkaldte bandeparag­raf, der kan fordoble straffen.

Den fjerde sigtede, 27, skulle ifølge politiet have deltaget i planlægnin­gsmøder omkring drabet i flere måneder op til. Hans rolle bliver formentlig snart afdækket, da han ventes at tilstå 23. september.

 ?? FOTO: PER RASMUSSEN ?? Zobair Saidi blev dræbt af fem skud under en konflikt mellem Bandidos og Vang- gruppen, mener politiet.
FOTO: PER RASMUSSEN Zobair Saidi blev dræbt af fem skud under en konflikt mellem Bandidos og Vang- gruppen, mener politiet.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark