Ekstra Bladet

DØGNRAPPOR­TEN

-

AARHUS: Politiet måtte rykke ud to gange natten til i går for at stoppe mænd, der i overrislet tilstand forsøgte at få et slagsmål i gang med tilfældige forbipasse­rende. Første gang var i 7- □leven, hvor en 22- årig ville slås med andre kunder. Anden gang var det en 28- årig mand, der forsøgte at komme op at toppes med personer på Klostertor­v.

HELLERUP: □n 22- årig kvinde fik stjålet sin iPhone X i indkøbscen­teret Waterfront. Hun sad ved et bord, da en fremmed mand henvendte sig og bad om penge til en burger, mens han lagde et menukort på bordet. Manden skyndte sig derefter væk, og kort efter kunne den 22- årige konstatere, at hendes telefon var forsvundet.

ODENSE: □n mand havde hævet penge på Banegården og gik ned ad en sti ved Netto på Hans Mules Gade, da to scootere kom kørende. Bagsædepas­sageren på den ene scooter tog sin hjelm af, slog ofret i hovedet og forlangte at få, hvad han havde i lommerne. Manden afviste, at han havde noget, men røveren svarede: ’ Vi ved, du lige har hævet penge’. Derpå slog han igen ofret med styrthjelm­en, og manden afleverede sine penge til røverne.

NÆSTVED: □n anmelder oplyste, at der foregik noget mistænkeli­gt ved en bil på Troensevej. Politiet fandt hurtigt bilen med en 20- årig fra Jylland bag rattet. Han havde stoffer på sig. Politiet fandt knap 30 gram hash, lidt skunk og to joints. Han havde også en del kontanter og to telefoner, der blev brugt til salg af narko.

VIBY: Flere vidner så, at en bil bevidst blev påkørt på Viby Ringvej tæt på Viby Torv. Politiet fandt den påkørte bil, men ingen var kommet til skade, og gerningsmæ­ndene var stukket af. Politiet mener, at en uenighed mellem nogle mænd udviklede sig på en Q8tank. □n af dem sprang ind i sin bil, hvor hustruen sad bag rattet. Flere biler satte i høj fart efter parret, og forfølgern­e kørte ind i deres bil.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark