’Jeg græd og skreg, så alle naboerne blev vækket’
HJEMLØSE EFTER BRAND: Betina og Casper Darling Aistrups måtte i panik redde sig selv og deres fireårige søn, da familiens villa blev udslettet i et flammehav
Betina Darling Aistrup var flere minutter om at opfange katastrofens omfang.
Det var lige før, brandbilerne dukkede op. Hun stirrede ind i det flammehav, som var i fuld gang med at fortære hendes, ægtemanden Caspers og deres fireårige søns nyrestaurerede hjem på Lupinvej i Jyllinge.
– Det var der, det gik op for mig. Jeg græd og skreg så højt, at alle naboerne blev vækket og hundene begyndte at gø. Og så ville jeg ind og redde nogle af vores ejendele. Heldigvis var der en genbo, der stoppede mig, fortæller den 33- årige sygeplejerske.
Splintrende glas
Nøjagtig klokken 02.10 natten til mandag havde lyden af splintrende glas lykkeligvis vækket hende.
Først troede hun, det var en indbrudstyv. ’ Casper – der er nogen’, sagde hun til sin mand, som greb et baseball- bat og hastede i lydens retning.
– Det var først der i stuen, jeg så flammerne. De slikkede op ad huset udefra og var helt oppe under taget. Så råbte jeg: ’ Ring 112’, forklarer Casper Darling Aistrup to døgn efter branden. Familiens hjem siden 2014 og næsten alle deres ejendele blev udslettet
Hvor er Alfred?
Næsten samtidig tænkte Casper og Betina: ’ Hvor er Alfred?’
Spontant løb den 29- årige maler ind i soveværelset og hev parrets søn ud af sengen, mens drengens mor råbte ’ DET BRÆNDER’ til vagtchefen i Midt– og Vestsjællands Politi.
Med følelserne sitrende uden på tøjet fortæller det nu hjemløse par, hvordan de uden varsel blev ramt af et hverdagsdrama på deres syv års bryllupsdag. I baggrunden er der kun en forkullet skal tilbage af deres parcelhus.
– Jeg ved ikke hvorfor, men på vej ud af huset med Alfred i favnen rev jeg min computer og min pung til mig, siger Casper, der ’virkelig kunne mærke varmen’, da han løb ud af bryggersdøren.
Sekunder er væk
– Der var jeg lige lammet et øjeblik. Der er nogle sekunder, der er væk, siger han.
På skift var ægteparret i deres følelsers vold og handlekraftige.
– På et tidspunkt ringede jeg mærkeligt nok til min chef for at fortælle, at jeg nok ikke kom på arbejde. Men det var jo midt om natten. Heldigvis tog hun den ikke, siger Betina.
Parret var i hele forløbet meget fokuserede på sønnen Alfred. Det er de stadigvæk.
Jeg så flammerne. De slikkede op ad huset udefra og var helt oppe under taget
– Vi skal nok klare os. Det vigtigste er, at han kommer godt videre, og at han forstår, hvorfor det for eksempel pludselig i Caspers og min snak busede ud af mig, at ’vi kunne være døde’, siger Alfreds mor i tilbageblik.
Betina Darling vil sent glemme reaktion:
– Jamen mor, jeg er jo ikke død!
Aistrup sønnens