Ekstra Bladet

Bær over med mig – jeg er jo ligesom en mormor

Michael Olesen giver nu sangerinde­n det, Keld ikke vil

- NANNA BAY MADSEN nbm@ eb.dk

Når ’ Vild med dans’ 2. oktober vender tilbage til skærmen, bliver det med den 74årige sangerinde Hilda Heick som alderspræs­ident. Men hendes alder skræmmer ikke hendes dansepartn­er, den rutinerede ’ Vild med dans’- stjerne Michael Olesen på 38 år.

– Der er mange tekniske ting, vi skal arbejde på. Men danseglæde­n er det vigtigste. Danseglæde­n skal bare i fokus, og så prøver vi at se, hvor meget vi kan putte på af teknik, og det er tydeligt, at Hilda elsker at danse. Det er et godt udgangspun­kt, siger Michael Olesen.

Så sejt

– Jeg synes jo, det er så sejt, at Hilda har sagt ja til at være med. Jeg tror virkelig, alle derude glæder sig til at se hende på dansegulve­t. Det bliver kæmpestort, siger han, der opfatter det som en kæmpe ære at skulle danse med netop hende.

– Hilda hader, når jeg siger det. Men det er en kæmpe ære at få lov at danse med Hilda. Især når man så har læst, at Hilda elsker at danse og faktisk gerne har villet det, men at Keld ( Heick – Hildas mand, red.) ikke har lyst. At jeg så også er den, der får lov at introducer­e danseverde­nen for Hilda, synes jeg er megafedt, siger han med et smil.

Parret har allerede været i træningslo­kalet første gang, og det satte i den grad Hilda Heick på prøve.

’ Sikke da du ser ud’

– Det gik da okay. Men der er mange ting at tænke på, og jeg lignede, jeg ved ikke hvad, da jeg tog hjem, for jeg svedte så vanvittigt. Så da jeg kom ind ad døren sagde Keld: ’ Hold da op. Sikke da du ser ud.’ Håret var helt vådt, siger hun med et grin og fortsætter:

– Men jeg synes, det er så sjovt. Jeg tager det med et godt humør, og det håber jeg, at Michael også kan. Han har fået en udfordring med mig, men jeg synes, det er sjovt, og jeg vil gøre mit bedste.

Hilda Heick er overbevist om, at hun vil komme til at lave fejl under sin deltagelse i programmet, men hun håber, at Michael Olesen og seerne vil kunne se igennem fingrene med det.

– Jeg er jo ligesom en mormor. Man holder meget af hende, og så kan man bære over med hende, når hun er gammel og senil og glemmer trin, griner hun og fortæller, at hun er glad for, at det netop er Michael Olesen, hun skal danse med:

– Jeg føler, at jeg er i fuldkommen kontakt med ham, og jeg er allerede meget glad for ham.

 ?? FOTO: MOGENS FLINDT ?? Hilda Heick er vild med dans. Det er gemalen, Keld, ikke. Men nu skal dansedrømm­en udleves sammen med Michael Olesen.
FOTO: MOGENS FLINDT Hilda Heick er vild med dans. Det er gemalen, Keld, ikke. Men nu skal dansedrømm­en udleves sammen med Michael Olesen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark