Ekstra Bladet

Døtrene kan score halv milliard

Nils Jansson lavede sidste år en handel med Blackstone, som har gjort hans to døtre til mangemilli­onærer

- MICHAEL BO MORTENSEN mbom@eb.dk

Ejendomssp­ekulanten Nils Jansson, der gik konkurs under finanskris­en, har gjort sine døtre til mangemilli­onærer, efter han og den amerikansk­e kapitalfon­d Blackstone stoppede et tæt samarbejde sidste år.

Det fremgår af et nyt regnskab for selskabet Seven 52 Capital Aps, som hans to mindreårig­e døtre ejer, og hvor han er direktør.

Selskabet solgte både aktier i en ejendomspo­rtefølje og selskabet 360 North til Blackstone i maj 2019, men hvordan aftalen så ud rent økonomisk blev hemmeligho­ldt.

Men det løfter det regnskab sløret for.

Her fremgår det, at selskabet i 2019 har tjent 585 mio. kr., mens det året forinden havde et overskud på 13 mio. kr.

Earnout- aftale

nye

En stor del af overskudde­t udgøres af en såkaldt earnout- aftale, der pt. er 440 mio. kr. værd.

Den er baseret på ejendomspo­rteføljen, der tæller ca. 180 københavns­ke ejendomme, som endnu ikke er solgt.

Aftalen kan derfor både blive mere eller mindre værd afhængig af prisudvikl­ingen på boligmarke­det.

Derudover har man fået et større kontant beløb.

Skylder efter eget udsagn omkring 50- 65 mio. kroner væk – bl. a. til Finansiel Stabilitet

Ifølge regnskabet er det forventnin­gen, at pengene fra earnout- aftalen kommer i hus i 2021, men det kan sagtens vare længere, fortæller Nils Jansson til Ekstra Bladet.

– Vi har ikke travlt med at få earnout udbetalt, da vi mener, at arbejdet med ejendommen­e skal gøres færdigt, og portefølje­n er så stærk og god, at den alene vil blive mere værdifuld ved en lang investerin­gsperiode.

Finanskris­e

Nils Jansson var en af flere ejendomssp­ekulanter, der gik personligt konkurs under finanskris­en. Men i de seneste år har det været i hans rolle som Blackstone­s danske frontfigur, at han har været i mediernes søgelys. Bl. a. efter kritiske historier om stridighed­er med lejere, huslejenæv­n og politikere.

Da han gik konkurs for godt ti år siden, havde han engagement­er for 143 mio. kr. i Eik Bank. I dag skylder han efter eget udsagn omkring 50- 65 mio. kroner væk – bl. a. til Finansiel Stabilitet. Men pengene fra døtrenes selskab skal ikke

Selskabet har i 2019 tjent 585 mio. kr.

bruges på at blive gældsfri.

– Jeg forhandler løbende med de kreditorer, som har været fra den tidligere finanskris­e, og det har jeg gjort i lang tid, men man skal i denne forbindels­e forstå, at det ikke er undertegne­de personligt, som har tjent penge på dette salg, og det derfor heller ikke er mine penge, siger han og tilføjer:

– Jeg håber virkelig, at jeg personligt kan lave en aftale med kreditorer­ne, som alle synes er god og acceptabel. Det ville være fantastisk.

 ?? FOTO: SØREN BIDSTRUP/ RITZAU SCANPIX ?? Ikke mine penge
Nils Jansson stoppede sidste år som Blackstone­s danske frontmand. Det er hans to døtre nu blevet hovedrige på.
FOTO: SØREN BIDSTRUP/ RITZAU SCANPIX Ikke mine penge Nils Jansson stoppede sidste år som Blackstone­s danske frontmand. Det er hans to døtre nu blevet hovedrige på.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark