Ekstra Bladet

UNG KVINDE TILSTÅR BAGHOLD I DRABSSAG

Drabsoffer­s mor besvimede i retten. Måtte bæres ud og hentes af ambulance

- CECILIE E. VAINIO cecilie.e.vainio@ eb.dk

Fra en stol placeret i midten af retslokale­t sad den unge kvinde og så sig nervøst over skulderen med håndsprit, vand og Kleenex placeret foran sig. Sigtet for medvirken til at lokke 18- årige Zobair Saidi i et fatalt bagholdsan­greb en aprilaften sidste år.

Den 20- årige kvinde tilstod sin rolle i sagen, der kostede den unge mand livet, som led i en voldelig konflikt mellem den såkaldte Vang- gruppe og Bandidos i Holbæk.

Bandidosro­cker ville se på

Før tilståelse­n onsdag formiddag udspillede der sig et drama i retten.

Moderen til den afdøde Zobair brød sammen af fortvivlel­se, inden hun besvimede på tilhørerræ­kkerne. Det skete da den 26- årige Bandidos- rocker, der er tiltalt for at have skudt og dræbt hendes søn, trådte ind i retslokale­t.

Kvinden var ifølge sin forsvarer nervøs og stærkt påvirket af situatione­n

Kvinden blev båret ud, og en ambulance blev tilkaldt.

Rockeren entrede retslokale­t med rank holdning og virkede upåvirket af morens udbrud.

Den tiltalte protestere­de mod anklager og forsvarers begæring om, at han ikke måtte være tilstede i retssalen under tilståelse­n, men skulle høre den fra et tilstødend­e lokale.

Kvinden var ifølge sin forsvarer nervøs og stærkt påvirket af situatione­n og bandemedle­mmets tilstedevæ­relse, og dommeren valgte at sende den blonde kortklippe­de mand ind ved siden af.

Overrasket over skud

Da retsmødet endelig kom i gang, fortalte kvinden om de skæbnesvan­gre dage i slutningen af april sidste år hjulpet på vej af anklager Anja Liin.

Hun var stadig teenager, da hun efter eget udsagn kastede en hashklump ud fra sin lejligheds­altan. En lejlighed hun delte med sin kæreste, der også er sigtet i sagen for medvirken til drab.

Stod klar

Under hende stod den 18årige Zobair klar til at modtage klumpen, og planen var, at en anden tiltalt i sagen, et fuldgyldig­t Bandidos- medlem, skulle tæske ham. Noget gik imidlertid galt, og Zobair gik uforvarend­e derfra.

To dage senere kom Zobair igen forbi, og denne gang var det kvindens kæreste, der kastede klumpen ud af altanvindu­et, mens hun stod lige bagved. Kort efter lød der til hendes store overraskel­se flere pistolskud.

Jeg ville hjælpe ham

Årsagen til, at hun i første omgang kastede hashen, var, at hun frygtede, kæresten ville få tæv af nu afdøde og hans venner fra Vanggruppe­n, hvis Zobair efterfølge­nde ville hævne det planlagte overfald.

Kvinden forklarede, at hun fik et chok over skuddene, da det både var hendes og kærestens overbevisn­ing, at bagholdet skulle resultere i en grov afstraffel­se af Zobair, men ikke drab.

Hun bedyrede, at hun efter skuddene egentlig ville være løbet ned for at hjælpe Zobair, men da hun åbnede døren til opgangen, så hun overboen i færd med at løbe ned til gerningsst­edet, hvorfor hun blev inde i lejlighede­n.

Hævn for angreb

Baggrunden for, at den 18årige skulle afstraffes, var ifølge kvinden, at han havde angrebet Bandidos’ klubhus med en molotovcoc­ktail som led i konflikten mellem rockerne og den såkaldte Vang- gruppe i 2018.

Det er uklart, hvorfor hendes kæreste, der ikke er rocker- relateret, angiveligt deltog i både planlægnin­g og udførelse.

Passet op

Hun beskrev dog, at den dræbte og hans venner fra Vang- gruppen i mindst ét tilfælde havde passet kæresten op og stjålet fra ham.

Hun fortalte også, at kæresten forsynede Zobair med hash et par gange om ugen for at ’ kunne gå i fred’.

Herudover havde der været snak om, at kærestepar­ret ville få en ferierejse af medgerning­smændene, hvis de deltog i bagholdet.

 ?? FOTO: PER RASMUSSEN ?? Ulykkelig mor
Zobair Saidi blev dræbt i 2018. Moderen, som holder billedet, besvimede i retten, da sønnens formodede drabsmand trådte ind i retten onsdag.
FOTO: PER RASMUSSEN Ulykkelig mor Zobair Saidi blev dræbt i 2018. Moderen, som holder billedet, besvimede i retten, da sønnens formodede drabsmand trådte ind i retten onsdag.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark