SEIER MÅ SELV TIL LOMMERNE
i fem år er Bjarne Riis FOR FØRSTE GANG tilbage i Tour de France, og hvis ikke tingene ændrer sig radikalt inden for de næste uger, bliver det også sidste gang i lang tid.
Riis er ansat som teammanager på NTT Pro Cycling, som mangler en hovedsponsor fra nytår, og hvis ikke en sådan pludselig falder ned fra himlen lukker holdet, og Riis er tilbage i arbejdsløshedskøen.
Teamejer Douglas Ryder har øjensynligt opgivet at få it- giganten NTT til at forlænge sit sponsorat af holdet, og han har forgæves jagtet en ny sponsor. Vi er snart midt i september, og tiden er for alvor ved at rinde ud.
næppe en stor koncern, der DER FINDES ikke for længst har lagt sponsorbudget for næste år. Jeg har svært ved at tro, at nogen pludselig skulle beslutte sig for at udskrive en check på for eksempel 100 millioner kroner til Ryder på dette sene tidspunkt af året.
Temmelig sært er det, at opgaven med at finde en sponsor nu pludselig synes at ligge hos den danske milliardær Lars Seier Christensen. Sammen med Bjarne Riis og Jan Bech Andersen, som var tredjemanden i det kuldsejlede Virtu Cycling
Group, skulle Seier have købt en tredjedel af Ryder Cycling, men det er ikke sket. Intentionen blev annonceret på et pressemøde i København i januar i år, men her otte måneder senere er købet stadig ikke effektueret.
Christensen er altså ikke teaLARS SEIER mejer, men alligevel taler han i et interview med B. T. om ’vores to topryttere’, som er ude af Touren, og om hans arbejde med at ’samle en stærk gruppe af danske sponsorer’, så cykelholdet kan køre videre.
Her er det værd at minde om, at Lars Seier og Bjarne Riis uden held i fem år nærmest tryglede danske virksomheder om at sponsorere deres drøm om et World Tour- hold. De fandt kun en sponsor, nemlig Waoo, der kunne dække en del af underskuddet på Virtus kontinentalhold.
Lars Seier så igen at få danNU PRØVER ske virksomheder til at betale, og det sker åbenbart med en tilbagevenden til projektet ’ Made in Denmark’, som Virtu lancerede i 2018. Det var netop idéen om ’ en stærk gruppe af danske sponsorer’, som i fællesskab skulle finansiere de tre udlandsdanskeres World Tour- drøm. Det var kun de tre, der fandt idéen god.
TROR, at Lars Seier Christensen selv JEG må til lommerne, hvis holdets overlevelse skal sikres. Og her taler jeg ikke om køb af en tredjedel af holdet. Jeg taler om et trecifret millionbeløb, som vil gøre ham både til teamejer og hovedsponsor.
Efter min bedste overbevisning er Jan Bech Andersen ude af ligningen.
Han har skudt mindst 20 millioner kroner i Virtu Cycling Group, som år efter år gav dundrende underskud. Jeg kan ikke tro, at han er ivrig efter at skyde flere penge ind i et samarbejde, som indtil nu kun har ført til, at Bjarne Riis har fået nyt job.
Riis og Seier, og det parløb har TILBAGE ER ingen hidtil fundet interessant nok. Jeg kan faktisk heller ikke se, hvad en stor international virksomhed skal bruge de to til. Hvis for eksempel den danske Velux- koncern skulle være interesseret i at smide 150 millioner kroner i et cykelhold om året, hvorfor så ikke bare ringe Douglas Ryder og lave en aftale?
Hvorfor skal det gå gennem et kuldsejlet dansk cykelprojekt med en forfejlet forretningsplan?
Hvad skal Lars Seier bruges til, hvis ikke til at betale regningen? Og Riis? Ja, han er jo i forvejen ansat på holdet og skal nok blive hængende, hvis der er et hold at blive hængende på. til
er en anonym, ukontroDOUGLAS RYDER versiel, politisk korrekt teamejer, som aldrig ville bringe sin hovedsponsor i forlegenhed. Det samme kan man næppe sige om Lars Seier Christensen, som på sociale medier med fryd hylder Donald Trump og håner Greta Thunberg, mens han i årevis sponsorerede et politisk parti.
Jeg ser ikke ham som et aktiv for en sponsor, som selvfølgelig nødigt vil have sit sponsorat overskygget af teamejerens politiske provokationer på sociale medier.
tage fejl, men jeg føler mig ret KAN
JEG sikker på, at hvis Lars Seier Christensen og Bjarne Riis skal tilbage i sulkyen som teamejere allerede næste år, så skal Lars Seier Christensen selv betale hele gildet.
Tilbage er Riis og Seier, og det parløb har ingen hidtil fundet interessant nok