Ekstra Bladet

Klagede til minister: ABSURD

-

Henrik Nielsen fra Aalborg er en af de mange forbrugere, der ulovligt er blevet opkrævet et gebyr, når han betaler digitalt.

Men modsat de fleste andre reagerede han og kæmpede for at få de 1,05 kroner tilbage, som han blev opkrævet under et besøg på en bar, hvor han brugte Google Pay.

I mere end ti måneder sidste år forsøgte han forgæves for at få Konkurrenc­e- og Forbrugers­tyrelsen til at gribe ind. Og ikke alene i hans sag.

– Isoleret set er det måske latterligt at bruge så meget tid på småpenge.

– Men hvis der bare på en procent af alle betalinger­ne bliver opkrævet ulovlige gebyrer, så flår man jo forbrugern­e for millioner, siger Henrik Nielsen til Ekstra Bladet.

Gik til minister

Undervejs i sin kamp forsøgte han både at få baren, sin bank, Nets og ikke mindst styrelsen til at sikre, at fejlen blev rettet.

Men det var først, da han klagede til erhvervsmi­nister Simon Kollerup ( S), at der skete noget. I hvert fald i hans sag.

– Jeg skriver en mail til ham om, hvor utilfredss­tillende det er, at vi har en myndighed, der tilsynelad­ende ikke tager sit ansvar særligt alvorligt.

– Få dage efter får jeg et svar, hvor han beder sin styrelse rette henvendels­e til Nets. Og så kommer der 1,05 kroner tilbage på min konto.

Absurd situation

Han er skuffet over, at der snart et år efter ministeren­s svar fortsat opkræves ulovlige gebyrer.

– I stedet for at slå ’syv fluer med et smæk’ ved at gå til betalingsi­ndløsere som Nets, så spilder styrelsen vores alle sammen tid og penge på at jagte butikkerne enkeltvis.

– Det er verdensfje­rnt, absurd og nærmest skandaløst, mener Henrik Nielsen.

 ?? PRIVATFOTO ?? Henrik Nielsen kæmpede i månedsvis for at få 1,05 kroner tilbage, men kampen er også principiel og vigtig, mener han.
PRIVATFOTO Henrik Nielsen kæmpede i månedsvis for at få 1,05 kroner tilbage, men kampen er også principiel og vigtig, mener han.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark