Ekstra Bladet

Grim OL- melding

-

Lande, der afvikler OL, kan blive ramt af så omfattende omkostning­er, at det bedst kan sammenlign­es med at blive ramt af en naturkatas­trofe.

Sådan lyder den kontante advarsel i et nyt studie fra Oxford- forskere, der opfordrer til at gentænkte modellen for de olympiske lege.

Studiet blev offentligg­jort tirsdag. Det konkludere­r blandt andet, at samtlige OL siden 1960 har sprængt deres budget. I gennemsnit med 172 procent.

Dyreste sommer- OL til dato var 2012- udgaven i London. Det kostede 15 milliarder dollar ( over 93 milliarder kroner). Det toppes af vinter- OL i Sotji i 2014, der kostede næsten 22 milliarder dollar ( over 137 milliarder kroner).

Omkostning­erne er så uoverskuel­ige, at det kan sammenlign­es med, når et land rammes af eksempelvi­s et jordskælv eller en tsunami, lyder det.

Det er den danske forsker Bent Flyvbjerg, der er hovedforfa­tter på studiet.

Må tage affære

Han forudser, at Den Internatio­nale Olympiske Komité ( IOC) må tage affære.

– Man har set flere byer sige, at de har ændret mening. Det er ydmygende for IOC, og det er med til at tvinge IOC til at håndtere det her, og det er komitéen også godt klar over, siger Bent Flyvbjerg.

– De fornemmer en reel risiko for, at OL ikke længere kan blive afholdt, eller at det kun vil blive holdt i autoritære regimer, hvor en leder kan sige, ’vi skal have

OL, og jeg er ligeglad med, hvad det koster’, siger den danske forsker.

Studiets konklusion­er bliver affejet af IOC.

Komitéen oplyser, at forskerne ikke har efterspurg­t data fra den, og at forskerne har haft en helt forkert tilgang til undersøgel­sen.

Blandt andet har studiet ikke holdt budgettern­e for selve OL og for infrastruk­tur i værtslande­t hver for sig.

– Det giver et helt forkert indtryk af, at forbedring­erne i infrastruk­tur kun er gældende i fire uger og helt skal affærdiges bagefter.

– Det er ganske enkelt ikke sandt, og det ser desuden ud til, at man helt ignorerer eftermælet ved at være olympisk vært, siger en IOC- talsmand.

Ritzau

 ?? FOTO: JENS DRESLING ?? Dyreste sommer- OL til dato var 2012- udgaven i London. Det kostede 15 milliarder dollar (over 93 milliarder kroner).
FOTO: JENS DRESLING Dyreste sommer- OL til dato var 2012- udgaven i London. Det kostede 15 milliarder dollar (over 93 milliarder kroner).

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark