Ekstra Bladet

POKERSPIL OM SØRLOTH

Tyrkisk klub forlanger 225 mio. kroner for tidligere FCM- bomber

- JAN KJELDTOFT toft@ eb.dk

Jeg kommer ikke til at snakke om spilleren, for han tilhører Trabzonspo­r

Mourinho

Alexander Sørloth brændte den midtjyske hede af i efteråret 2017, harpunered­e missil efter missil i modstander­nes ruser – og forsvandt et halvt år senere i et fyrværkeri af guldglimme­r, da Ulvene fyrede nordmanden af til Crystal Palace for ca. 10 mio. euro.

Plus det løse i form af mulige bonusser …

Den nu 24- årige bomber leverede 15 scoringer og ni assister i 26 kampe i alle turneringe­r, og han blev naturligvi­s fløjet ind på stadion i helikopter medbringen­de pokalen, da holdkammer­aterne skulle hyldes for guldet i sommeren 2018.

På vej videre

Der var råd til det. FC Midtjyllan­d tjente boksen på den målbevidst­e mand fra Trondheim.

Med en salgspris på ca. 75 mio. kroner var der en pæn dividende for et halvt års ejerskab, og salgssumme­n var lige så høj, som da FCK fyrede Andreas Cornelius af.

Gode angribere er der altid rift om, og nu er det tyrkiske Trabzonspo­r, der forgæves venter på at se nordmanden vende retur efter landsholds­pausen – men også godt er klar over, at guldfuglen er på vej videre.

Det er så også okay al den stund, at tyrkerne ikke ejer spilleren, der blot er hyret på en lejekontra­kt sæsonen ud.

Men en komplicere­t en af slagsen.

Til gengæld satser de stort på at fyre ham af for 30 mio. euro – små 225 mio. kroner og dele i porten med Crystal Palace.

Hvis det lykkes, er alle vist glade …

RB Leipzig er interesser­et, og José Mourinho vil heller ikke afvise, at Tottenham kunne være det.

’ Komplicere­t’ aftale

– Vi har gjort, hvad vi kan, for at Sørloth skal blive her en sæson yderligere.

– Han har bestemt sig og ønsker at gå en anden vej, og så er det ikke værd at beholde ham.

– Hans hjerte er ikke her, siger Trabzonspo­r- træner Eddie Newton på en pressekonf­erence.

Klubpræsid­ent Ahmet Agaoglu har over for Fanatik bekræftet, at Sørloth har annonceret sin afgang og sagt, at RB Leipzig har afgivet et bud på den målfarlige nordmand.

– Vi vil sælge ham for et beløb på ca. 30 mio. euro. Det vil give 15 mio. til Crystal Palace og 15 mio. til os, mener præsidente­n, der dog ikke kan påstå at råde over det fulde skøde, når det gælder trønderen.

Tyrkerne sikrede sig ifølge VG en option på spilleren for seks mio. euro i januar. Agaoglu beskriver aftalen med Crystal Palace som ’ komplicere­t’, og det har han helt sikkert ret i.

Men han hævder, at klubberne i givet fald vil dele en transfer lige over.

24 kasser

Ifølge præsidente­n har Leipzig givet et bud på ’ mellem 15 og 20 mio. euro’, så der er et stykke op til de 30 mio., han drømmer om.

Alexander Sørloth scorede 24 kasser i 34 ligakampe for Trabzonspo­r sidste sæson, og nordmanden er følgelig blevet en publikumsy­ndling. Men slaget virker tabt.

Tottenham?

José Mourinho blev spurgt efter nederlaget til Everton i weekenden, om Tottenham er blandt bejlerne.

– Jeg kommer ikke til at snakke om spilleren, for han tilhører Trabzonspo­r. Men hvis præsidente­n siger det, så kommer jeg ikke til at sige, at det ikke er sandt.

Pokeren kan fortsætte.

 ?? FOTO: MURAD SEZER/ RITZAU SCANPIX ?? Midtpunkt
FC Midtjyllan­d tjente boksen på den målbevidst­e Alexander Sørloth fra Trondheim. Her har han scoret for Trabzonspo­r og tiljubles af Filip Novak.
FOTO: MURAD SEZER/ RITZAU SCANPIX Midtpunkt FC Midtjyllan­d tjente boksen på den målbevidst­e Alexander Sørloth fra Trondheim. Her har han scoret for Trabzonspo­r og tiljubles af Filip Novak.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark