Ekstra Bladet

Inger stadig alene

-

Under sin afhøring i Instruksko­mmissionen var Løkke også ude med riven efter Inger Støjberg.

– Har du på noget tidspunkt haft et møde med Inger Støjberg, som handlede om barnebrude, lød det fra udspørgere­n.

– Nej, svarede Lars Løkke igen og igen.

– Jeg bakker mine ministre op, men hvordan man håndterer samspillet med parlamente­t – det er man voksen nok til at kunne selv, sagde han desuden. Ta’ den, Støjberg.

– Med al respekt, den enkelte minister må stå på mål for sig selv, sagde han.

Ikke velkommen

Forholdet mellem Lars Løkke og Inger Støjberg har altid været af profession­el karakter. Et forhold præget af fornuft.

Således var Lars Løkke heller ikke med til at forværre sagen for Inger Støjberg under sin afhøring. Men bedre blev den bestemt heller ikke.

Tilbage står en Inger Støjberg, som fortsat sidder i suppedasen.

Adskillige vidner peger på, at hun med åbne øjne udsendte en pressemedd­elelse, der blev til en instruks, om adskillels­e af alle asylpar.

Instruksen er siden dømt ulovlig af Ombudsmand­en.

En udlægning som Barbara Bertelsen, daværende departemen­tschef i Justitsmin­isteriet, bidrager til.

– Det står klart, at man har adskilt nogle par i videre omfang, end hvad der var muligt, sagde hun torsdag.

Det var Uffe Toudal Pedersen, der dengang var departemen­tschef i Udlændinge­ministerie­t, som var gået med til at udsende pressemedd­elelsen, efter at Inger Støjberg havde presset på.

Hun ville helst have en ordning uden undtagelse­r.

– Det var ikke en velkommen vurdering,

– Det var det ikke for ministeren, skød Bertelsen løs.

Inger Støjberg har i vidneskran­ken fremhævet et ministerno­tat, som ifølge hende beviser, at der aldrig har været en ulovlig praksis med adskillels­e af asylpar.

Embedsmænd har dog siden Inger Støjbergs forklaring afvist, at notatet blev tillagt nogen betydning.

 ?? FOTO: JENS DRESLING ?? Lars Løkke Rasmussen var ikke med til at forværre sagen for Inger Støjberg under sin afhøring. Men bedre blev den bestemt heller ikke.
FOTO: JENS DRESLING Lars Løkke Rasmussen var ikke med til at forværre sagen for Inger Støjberg under sin afhøring. Men bedre blev den bestemt heller ikke.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark