Ekstra Bladet

Dyster hemmelighe­d

I det nyeste afsnit af ’ Familien fra Bryggen’ fortæller Didde Skjelmose, at hun tidligere har haft et problem med stoffer

- NANNA BAY MADSEN nbm@eb.dk

Didde Skjelmose, der er kendt fra ’ Familien fra Bryggen’, har ikke altid haft et nemt liv. Snarere tværtimod.

I det nye afsnit af ’ Familien fra Bryggen’ fortæller hun, at hun i sine unge dage har været ude i noget snavs, og at hun blandt andet tidligere har kæmpet med et stofmisbru­g.

Jeg har røget hash, siden jeg var 16. Det har jo været i min familie hele mit liv

Et misbrug, som hun aldrig før har fortalt om offentligt.

– Vi er jo godt klar over, at jeg har ikke været Guds bedste barn. Jeg har været en god pige, men jeg har været ude i nogle ting, fordi jeg har været en god pige. Så har jeg gjort nogle andre ting, fordi jeg måske ikke har kunnet holde til det i længden, siger Didde Skjelmose i programmet, i forbindels­e med at hun og Linse taler om en ny, fælles bog, som de er i gang med at planlægge.

Hash og stoffer

Ifølge Didde Skjelmose betød presset for at være ’ en god pige’, at hun endte i et misbrug.

– Jeg har røget hash, siden jeg var 16. Det har jo været i min familie hele mit liv. Så har jeg taget amfetamin, og så var jeg så uheldig at ryge ind i kokain, siger hun og fortsætter med at fortælle, at hun i dag er et helt andet sted i sit liv:

– Jeg har ikke altid været ansvarlig, men det er jeg nu, og sådan er det.

Ifølge Didde Skjelmose tager hun ikke længere stoffer, og hun vælger i dag at se på det som en periode i sit liv, der har gjort hende stærkere.

– Havde jeg ikke haft det sådan, så var jeg ikke blevet den, jeg var i dag. Så folk må tage det, som det er.

Didde Skjelmose har ikke ønsket at tale yderligere om sit tidligere misbrug med Ekstra Bladet på nuværende tidspunkt.

 ?? FOTO: JANUS NIELSEN/ NENT GROUP DANMARK ?? Endte i misbrug
Didde fortæller ærligt om, at hun tidligere har kæmpet med et stofmisbru­g.
FOTO: JANUS NIELSEN/ NENT GROUP DANMARK Endte i misbrug Didde fortæller ærligt om, at hun tidligere har kæmpet med et stofmisbru­g.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark