Ekstra Bladet

Millionudb­ytte trods underskud

- JONAS SAND josa@ eb.dk

Efter Mads Langer i årevis har opbygget en solid pengetank i virksomhed­en Freedom Is A State Of Mind ApS, tærer sangeren igen på formuen i firmaet. Det viser det netop offentligg­jorde regnskab.

I 2019 havde virksomhed­en et underskud på 1.421.591 kroner efter skat, hvilket er lidt mere end 200.000 mindre end året før.

Pæn indkomst

Det er dog ikke, fordi Mads Langer ikke har tjent penge.

Bruttofort­jenesten var i 2019 3.321.650 kroner – et fald på lidt over 1,2 millioner kroner i forhold til året før. Men det var altså ikke nok.

Årsagen til underskudd­et er, at Freedom Is A State Of Mind har udbetalt lønninger for 4.664.580 kroner.

Det vides ikke, hvor mange af de penge der er gået til Mads Langer selv.

På trods af underskudd­et på knap halvanden million holder Mads Langer sig ikke tilbage med udbetaling­en af udbytte.

I 2019 oprettede han holdingsel­skabet Mads Langer Holding, der ifølge årsrapport­en har Freedom Is A

State Of Mind som dattersels­kab.

Her blev der i 2019 udbetalt udbytte på 1.000.000 kroner.

Intet at frygte

På trods af underskud og udbytte skal Mads Langer dog formentlig ikke frygte for økonomien lige med det samme. Egenkapita­len i Mads Langer Holding var ved udgangen af 2019 på 3.047.900 kroner.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Mads Langer via hans manager, Henrik Seifert, men det har ikke været muligt.

 ?? FOTO: PHILIP DAVALI ?? 36- årige Mads Langer står bag en lang række hits.
FOTO: PHILIP DAVALI 36- årige Mads Langer står bag en lang række hits.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark