Ekstra Bladet

OFFER FIK KLØVET KINDEN

IDØMT TRE ET HALVT ÅRS FÆNGSEL: Retten fandt, at Bandidos- rockeren Nicolas Nielsen planlagde brutalt overfald, som blev udført af fire- fem personer

- ULRIK BACHMANN ulba@ eb.dk

Et brutalt overfald med en økse er endt med, at 33-årig Nicolas Nielsen skal tre et halvt år i fængsel.

Overfaldet skete 30. september sidste år om eftermidda­gen på en landevej mellem Gørlev og Sæby i Vestsjælla­nd.

Her var offeret, 45- årige Lars, til stede, fordi han ville hjælpe en bekendt med at undgå at blive tvunget til at flytte fra sit lejemål – en ældre landejendo­m, hvor den bekendte havde boet til leje i en årrække.

Offeret Lars og Nicolas Nielsen, der er medlem af rockerklub­ben Bandidos og tilknyttet rockerklub­bens Holbæk- chapter i Jyderup, havde nogle dage inden overfaldet været oppe at diskutere.

Retten fandt det bevist, at Bandidos- rockeren havde interesse i ejendommen, og at han planlagde overfaldet, som blev udført af firefem personer.

Under overfaldet blev den 45- årige slået tre gange med en økse i ansigtet og hovedet.

Et af huggene kløvede kinden op og fjernede en række tænder. To andre hug var i baghovedet og knuste kranieknog­len.

Overfaldet fortsatte, efter at den 45-årige var slået bevidstløs. Han blev ramt af utallige kølleslag og fik også skåret sin ene akillessen­e over.

En overlæge vidnede i retssagen og fortalte, at offeret sandsynlig­vis ville have mistet livet, hvis han ikke havde fået behandling.

Ikke drabsforsø­g

Nicolas Nielsen var tiltalt for drabsforsø­g. Men retten fandt det ikke bevist, at han havde til hensigt at dræbe den 45-årige.

Det var heller ikke bevist, at den 33- årige tog aktivt del i overfaldet.

Blot at han var til stede og ankom til gerningsst­edet med tæskeholde­t i en lille bil, sådan som flere vidner havde påpeget.

Han har hele vejen igennem nægtet sig skyldig i både drabsforsø­g og i legemsangr­eb af særlig rå, brutal eller farlig karakter.

Tre af nævningene havde helst set, at den dømte skulle have haft en straf på fire års fængsel.

De ni øvrige stemte for tre et halvt år.

Retten lagde i sin udmåling af straflængd­en vægt på forbrydels­ens grovhed, og at overfaldet fandt sted på den 33- åriges foranledni­ng.

Også hans tidligere domme spillede ind.

Den dømtes forsvarer, Kim Bagge, nævnte efter domsafsige­lsen, at den 33årige tager betænkning­stid med henblik på eventuelt at anke.

Han har hele vejen igennem nægtet sig skyldig

 ?? FOTO: PER RASMUSSEN ?? En overlæge vidnede i retssagen og fortalte, at offeret sandsynlig­vis ville have mistet livet, hvis han ikke havde fået behandling.
FOTO: PER RASMUSSEN En overlæge vidnede i retssagen og fortalte, at offeret sandsynlig­vis ville have mistet livet, hvis han ikke havde fået behandling.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark