Ekstra Bladet

Pistoler blev fundet i Odense Å

- Js@ eb.dk linette@ eb.dk

Under næsten tre måneders efterforsk­ning har politiet foruden videooverv­ågningen fundet andre vigtige spor i det uopklarede drab på 31- årige Abdinur Ismail og drabsforsø­get på en 31årig fra bandegrupp­eringen Bøgetorvet i Vollsmose.

De to pistoler, som attentatmæ­ndene brugte til drabsforsø­get, er fundet af dykkere i Odense Å ud for den flugtrute, som de to mænd på scooteren benyttede. Der er tale om en ni mm og en 7.65 mm pistol.

Pistolen, som dræbte Abdinur Ismail, var en ni millimeter pistol, men den er til gengæld ikke fundet. Der blev affyret fire skud med denne pistol mod de to flygtninge på scooteren. De blev ikke ramt, men et af skuddene dræbte uheldigvis Abdinur Ismail.

Mangler scooteren

Politiet mangler også at finde scooteren, som de to pistolmænd kørte på til Egeparken, og som de igen flygtede på efter drabsforsø­get på den 31- årige.

Der er tale om en såkaldt Maxi Scooter, der blev stjålet i Odense- bydelen Seden 21. maj. På det tidspunkt var scooteren udstyret med en vindskærm, sidespejle, bagageboks og spansk nummerplad­e. Før scooteren blev anvendt ved skyderiet, var disse dele blevet fjernet fra scooteren.

Politiet søger oplysninge­r om, hvor selve scooteren og de afmontered­e dele befinder sig.

Da mændene på scooteren slap væk fra en forfølgend­e politipatr­ulje, fortsatte flugten langs Odense Å, til industrikv­arteret på Teglværksv­ej, videre ad cykelstien fra Teglværksv­ej, ned under banelegeme­t, op til Nyborgvej, hvor mændene på scooteren fortsatte direkte over Nyborgvej til Avlskovvej og videre mod syd til Herluf Trolles Vej. Herefter fortsatte de lige over i retning mod Ivar Huitfeldts Vej, hvor scooteren og mændene forsvandt.

 ?? POLITIFOTO ?? Scooteren som den så ud før den blev stjålet. Gerningsmæ­ndene pillede dele af den inden skyderiet.
POLITIFOTO Scooteren som den så ud før den blev stjålet. Gerningsmæ­ndene pillede dele af den inden skyderiet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark