Ekstra Bladet

HAN GAV MIG SEJREN Følelserne nærmest flød ud af Michal Kwiatkowsk­i, da han på pressemøde­t takkede sin parløbsmak­ker for sejren på 18. etape

-

LA ROCHE- SUR- FORON ( Ekstra Bladet): Over en strækning på 35 kilometer kørte de parløb mod stregen, Richard Carapaz og Michal Kwiatkowsk­i fra Team Ineos.

Lidt over tre kilometer fra toppen af HC- stigningen Montée du plateau des Glières smed de Pello Bilbao fra Bahrain- holdet af som den sidste i udbruddet og buldrede mod mål hen over den stenede, støvede grusvej på toppen og videre ned, ned, ned.

Kwiatkowsk­i kørte hele vejen med gåsehud, fortalte han, da han havde vundet.

Han vidste allerede på nedkørslen, at det show, han opførte med Giro- vinderen Carapaz, ville bære frugt.

Ingen kunne nå dem, og Team Ineos ville vinde en vis oprejsning efter den unge holdkaptaj­n Egan Bernals kollaps og utidige exit.

Dybt taknemmeli­g

– Jeg kan ikke sammenlign­e det her med noget andet løb, jeg har vundet.

– Jeg har aldrig oplevet noget lignende, sagde den tidligere verdensmes­ter følelsesla­det på den efterfølge­nde pressekonf­erence, hvor hans ansigtsudt­ryk skjultes af hans mundbind.

Hans øjne, hans tøvende svar og bævende, til tider svigtende stemme lod dog forstå, at der var fuldt udsving på følelsesre­gistret derinde i den tynde krop. Tankerne for i alle retninger, tydeligvis.

Jeg kan ikke sammenlign­e det her med noget andet løb, jeg har vundet

Men de samlede sig vist alle før eller siden om Richard Carapaz.

– Jeg er ham dybt taknemmeli­g. Han vidste i dag, at han ville overtage bjergtrøje­n, og jeg tror, han kan beholde den til Paris.

– Han gav mig sejren, og jeg vil aldrig glemme ham for det, sagde Kwiatkowsk­i.

– Vi vidste, at vi ville klare os igennem til stregen, og at vi ville vinde etapen. Der var mange mennesker, og der var råb og skrig, og vi havde sportsdire­ktørerne i radioen, sagde Kwiatkowsk­i.

Bjergtrøje­n er vigtig

– Vi har arbejdet så hårdt for det de seneste dage.

– Jeg ved ikke, om det er Tourens magi, eller om det bare er måden, vi kørte på, men vi leverede virkelig et show.

– Vi har prøvet i tre dage på at vinde en etape.

– Det var vanskeligt for os at ændre vores målsætning i løbet ( efter Bernals exit, red.), men vi forsøgte og var tæt på, sagde Kwiatkowsk­i med tanke på Carapaz, der to gange er blevet nummer to i denne uge.

– Bjergtrøje­n er vigtig for ham.

– Den var hans mål i dag, og da vi vidste, at han havde den, sagde han til mig, at jeg kunne tage etapesejre­n – på betingelse af, at han også har trøjen i Paris.

Dedikerede sejren

– Nu skal jeg hjælpe ham med at forsvare den, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, sagde Michael Kwiatkowsk­i, som dedikerede sin sejr til den tidligere sportsdire­ktør på Team Ineos, Nicolas Portal.

’ Tidligere’, fordi han ulykkeligv­is døde som blot 40- årig i marts.

Nu skal jeg hjælpe ham med at forsvare bjergtrøje­n, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan

Han vidste i dag, at han ville overtage bjergtrøje­n, og jeg tror, han kan beholde den til Paris

 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark