Ekstra Bladet

JEG SKYLDER HAM ALT

Boksetræne­ren Ricard Olsen er død, 72 år gammel. Mikkel Kessler har mistet den mest betydnings­fulde person i bokserens karriere

- JONAS HÜTTEL hut@ eb.dk

Fra Mikkel Kessler som 13årig første gang trådte ind i bokseklubb­ens CIK’s lokaler på Christians­havn, indtil han i 2009 som 30- årig på udebane mod Andre Ward tabte sin anden kamp, kørte Danmarks største boksenavn parløb med Ricard Olsen.

Natten til torsdag efter længere tids sygdom sov den højt respektere­de boksetræne­r ind, 72 år gammel, med sin nærmeste familie ved sin side.

Mikkel Kessler har ikke kun mistet den person, som har betydet mest for boksestjer­nens karriere, men også hvad han kalder ‘ sin anden far’.

Lyttede altid

– Jeg skylder ham alt. Jeg ville aldrig have været, hvad jeg er i dag, hvis det ikke var for ham, siger Mikkel Kessler til Ekstra Bladet.

– Jeg vil huske ham som et fantastisk menneske og en mand, der tog sig af os unge rødder og fortalte os lidt andre ting om livet, end vores egne fædre måske gjorde. Han var god at tale med, men også en hård mand på en god måde.

– Han holdt meget af os. Jeg husker ham meget for at komme og ringe på min dør, hvis jeg ikke havde været til træning eller havde været syg. Så kom han sateme hjem og ringede på døren; hvor har du været henne? Han holdt øje med os.

– Ricard var hård, når vi boksetræne­de, og han satte sig i respekt over for os, men en ordentlig måde.

– Man kunne snakke med ham. Hvis man havde nogle ting, man gerne ville af med, kunne man altid tale med Ricard. Han ville altid gerne lytte og give sin mening.

– Jeg blev selvfølgel­ig knyttet til ham på en anden måde, fordi vi trænede sammen i så mange år. Stille og roligt faldt folk jo fra, men jeg blev ved med at være der, siger Kessler.

Under Ricard Olsens vinger blev han europamest­er allerede som 16- årig. Det var også Ricard Olsen, som hjalp den kommende WBAog WBC- verdensmes­ter med dispensati­onen til at blive profession­el for Mogens Palle allerede som 18årig.

Selv efter Mikkel Kessler i karrierens sidste år begyndte at træne under Jimmy Montoya holdt han kontakten ved lige, og Ricard Olsen var meget interesser­et i at vide, hvad der foregik i USA.

Livslangt venskab

– Han var typen, som også selv gerne ville lære mere og udvikle sig hele tiden.

– Jeg ringede altid til Ricard for at høre, hvad han synes, jeg skulle gøre ved en modstander. Jimmy syntes, jeg skulle gøre sådan og sådan. Og så lagde jeg ligesom tingene sammen. Men på det tidspunkt i mit liv havde jeg også brug for at prøve noget helt nyt.

– Vi har altid talt om, hvad jeg skulle gøre og ikke gøre. Det var ikke mange uenigheder, vi har haft, siger Mikkel Kessler.

– Jeg tror, Ricard har sat det største aftryk på mig ved at være den her varme person. Han var god til at fortælle en om livet.

– Jeg har også talt meget med de andre boksere, om det menneske han var. De siger det samme. Han gjorde så mange ting for os, som ingen andre havde gjort. Brugte så meget af sin fritid. Og det var ikke fordi, at han fik særligt mange penge for det. Da vi var unge, tjente vi jo ikke det store, siger Mikkel Kessler.

Venskabet varede livet ud.

Jeg ville aldrig have været, hvad jeg er i dag, hvis det ikke var for ham

 ??  ??
 ?? FOTO: CLAUS BONNERUP ?? ’ Far’ og søn
Ricard Olsen forbereder Mikkel Kessler til WBA- kampen mod Danilo Häussler.
FOTO: CLAUS BONNERUP ’ Far’ og søn Ricard Olsen forbereder Mikkel Kessler til WBA- kampen mod Danilo Häussler.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark