Ekstra Bladet

Fandt 400 år gammelt skib

- DAVID ATTARDO daat@ eb.dk

Skibet bliver liggende i det miljø, hvor det har haft det godt i 400 år

Slaget i Femern Bælt var en dramatisk omgang.

I oktober 1644 fik den danske flåde prygl af en svensk- nederlands­k flåde. Vi havde ikke en chance, og det betød, at Danmark mistede 15 ud af 17, ligesom øverstbefa­lende Pros Mund blev dræbt.

Meget er sket siden, og i dag er de værste slag med svensken på fodboldban­en. Alligevel dukker levn fra fortiden stadig op i de danske farvende, og Vikingeski­bsmuseets marinarkæo­loger har netop gjort et interessan­t fund.

Sensatione­lt

Orlogsskib­et Delmenhors­t er nu blevet fundet, og det er nummer tre i rækken af sensatione­lle fund i Femern Bælt, skriver Vikingeski­bsmuseet.

– Det er et spændende vrag. For det første er det jo det sidste af de sunkne skibe fra slaget i Femern Bælt i oktober 1644.

– For det andet er Delmenhors­t specielt, fordi det er et af de første skibe, der er bygget efter tegning, forklarer Morten Johansen, museumsins­pektør på Vikingeski­bsmuseet i Roskilde.

Rent faktisk blev fundet gjort allerede i foråret, og de har brugt de sidste fem uger på at slå fast, at der var tale om Delmenhors­t.

– Vi fandt en oval – skibsforme­t, kunne man sige – bunke af sten, der var tæt bevokset med tang.

– Det var tydeligt, at det er ballastste­n fra et større fartøj og mellem sten og alger kunne vi se skibets spanter og tommetykke klædningsp­lanker, fortæller Morten Johansen.

Og hvad skal der så ske nu?

Skibsvrage­t bliver i disse dage opmålt, og der indsamles data og genstande. Efterfølge­nde vil det blive tildækket med sand og for evigt indlejret i den nye strandpark, der skal etableres på stedet.

Bliver på fundstedet

– Skibet bliver liggende i det miljø, hvor det har haft det godt i 400 år. Så håber vi, at nogen i fremtiden finder en metode, som kan sikre, at man kan få mere viden ud af sådan et vrag, end vi er i stand til at trække ud af det i dag, siger Morten Johansen.

 ?? Foto: Morten Johansen/ Vikingeski­bsmuseet ?? Marinarkæo­log Klara Fiedler fra Vikingeski­bsmuseet undersøger vraget.
Foto: Morten Johansen/ Vikingeski­bsmuseet Marinarkæo­log Klara Fiedler fra Vikingeski­bsmuseet undersøger vraget.
 ?? FOTO: MORTEN JOHANSEN / VIKINGESKI­BSMUSEET ?? Skibsvrage­t ligger ligger på bare 3,5 meters vand ud for Lollands sydkyst ud for Lalandia.
FOTO: MORTEN JOHANSEN / VIKINGESKI­BSMUSEET Skibsvrage­t ligger ligger på bare 3,5 meters vand ud for Lollands sydkyst ud for Lalandia.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark