Ekstra Bladet

Det flyder med skrald

- JOSEPHINE FONTENAY jofo@eb.dk

Måske har du lagt mærke til de mennesker, som med deres gule veste og gribetange går rundt og kigger ned i jorden – måske har du drønet forbi, uden at registrere det.

I anledninge­n af World Clean up day og Danmarks Naturfredn­ingsforeni­ngs årlige indsamling­sdag havde ekstra mange frivillige i går bevæget sig ud for at rydde op efter alle dem, der tillader sig at kaste deres affald i vores allesammen­s natur.

En af dem var Allan Rasmussen fra Sønder Omme. Han er initiativt­ageren bag Facebookgr­uppen ’ Naturens hånd’ i Billund kommune.

– Vi gør det selvfølgel­ig for at rydde op, men vi gør det også for at sætte fokus på, at skraldet slet ikke skal ud i naturen. Meget af det lander i dyrelivet, i vandløbene og i mange tilfælde i os selv.

Lyder det fra Allan Rasmussen, der i går stod ved ABC Lavpris og delte gribetang, veste og skraldepos­er ud til alle de frivillige, der skal ud og rydde op.

I Facebook gruppen ’ Naturens Hånd’ er 275 medlemmer, som hele året sørger for at rydde op i grøfterne og vejkantern­e rundt omkring i Billund kommune.

Det er en politisk beslutning, hvor mange penge, der er sat af til oprydning

Et stort problem ligger dog ifølge Allan Rasmussen et helt andet sted og venter.

– Når man kommer udenfor byskiltet, er det Vejdirekto­ratet, som ejer vejene, og så er det ikke længere tilladt for os at gå derud.

Problemet er bare, at det flyder med affald derude, siger Allan Rasmussen.

– Vi har haft en god dialog med Vejdirekto­ratet, men det er en politisk beslutning, hvor mange penge, der er sat af til oprydning. Og sådan som det er nu, er det simpelthen ikke godt nok.

Søren Andersen, der er områdechef hos Vejdirekto­ratet genkender godt kritikken.

Ikke første gang

– Vi har en løbende dialog med de frivillige, og det er ikke første gang, jeg hører, hvad du fortæller mig nu. Men det er sådan, at det serviceniv­eauet vi har, er politisk bestemt. Vi har udlicitere­t opgaven til flere forskellig­e entreprenø­rer, og de har helt faste rammer, som de skal holde sig indenfor, når det rydder op.

– Men synes du, at det er godt nok?

– Jeg ønsker jo aller helst, at folk lader være med at smide deres skrald i naturen i første omgang. På den måde vil vi spare både rigtig mange penge og ressourcer, som vil kunne blive brugt andre steder. Når det så er sagt, så samler vi faktisk omkring 6- 700 ton skrald op om året på vores 4500 kilometer vejstrækni­ng.

 ?? FOTO: ANDERS BROHUS ?? Drønede du også bare forbi de mange mennesker med gule veste og gribetange, der gik rundt og kikkede ned i jorden i går.
FOTO: ANDERS BROHUS Drønede du også bare forbi de mange mennesker med gule veste og gribetange, der gik rundt og kikkede ned i jorden i går.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark